GeorgBrandes

I sin Bog om Brandes skriver Nathansen herom :

»Denne hans Troskabsfølelse overfor Danmark gik som en rød

Traad gennem hans Liv og Værk, hvor haardt han end pintes af

øjeblikkelige Forhold og ligegyldige Personer, og hvor ofte han

end rev og sled — som for at slippe fri af en Lænke. Hans T rofast

hed viste sig i hans Kamp for Landets Suverænetet, i hans Mod

stand mod Selvudslettelse i Forhold til Besiddelser og Bilande —

skønnest gennem hans Indsats for Sønderjydernes Sag.«1)

Dristigst optraadte Brandes maaske i sidstnævnte Sag — Sønder

jyllands — just ved sin A frejse fra Tysk land; ved den store A fskeds

fest for ham 1. Februar 1883 i Kaiserhofs store Sal udtalt han nemlig

bl. a. de saa ofte citerede Ord:

»Mit Hjerte snører sig sammen i mit Bryst, naar jeg tænker

paa, at netop nu, da jeg frivilligt forlader Tyskland, maa Hundre

der af danske Borgere som jeg, nordslesvigske Bondesønner, der

mente at have Ret til at bo paa deres Fødejord, u frivilligt og uden

noget Festmaaltid forlade Landet. Jeg vover ikke at udtale mig om

Retsspørgsmaalet, men Tyskland synes mig stærkt nok til at kun

ne vise Højmodighed.«

Den 26. Februar genoptog Brandes saa sin Forelæser-Gerning ved

Københavns Universitet; under mægtig Tilstrømning tog han fat paa

Afslutningen af sine Hovedstrømninger, »Det unge Tysk land«. Helt

opgav han dog ikke sine Foredragsrejser, men drog i 1885 ud paa sin

h idtil største, der gik gennem Tyskland over W ien til Polen ; særlig

Opholdet i dette sidste Land gjorde et stærkt Indtryk paa Brandes, der

Aaret efter, Januar til Marts 1886, atter opholdt sig i Polen.

Den danske »Atmosfære« bekom iøvrigt ikke Brandes stort bedre

end hidtil; han skriver saaledes om Efteraaret 1885:

»Det Efteraar var et af de ulykkeligste A fsnit i mit Liv. Det

Had, der efterhaanden havde samlet sig i enkelte kjøbenhavnske

Kredse mod mig personligt, gav sig pinlige Udslag, og dertil kom ,

at de offentlige Tilstande var nedslaaende. Jeg havde et frygteligt

Indtryk af hvad man med et forskønnende Udtryk kaldte »dansk

Politik« og af den svage, uudviklede Befolknings Mangel paa Mod

standskraft overfor Statskupet.«

Under Valgkampen i Januar 1887 deltog Brandes selv i denne Po

litik som Stiller for Venstremanden, Kaptajn Fischer, i Københavns

*) Nævnte Bog, S. 315.