69 / 237
62
vedblade (»Dagbladet«, »Berlingske Tidende« og »Fædrelandet«)
vægret sig ved at offentliggjøre. Konferensraadinde Hauch, Enke
efter den afdøde Digter, har derfor anmodet Redaktionen af nær
værende Maanedsskrift om at optage den med den T ilføjelse, at
hendes afdøde Mand udtrykkelig til hende har ytret det Ønske, at
denne hans Udtalelse maatte blive trykt i et af Bladene.)
»A f alle de unge Mænd, som jeg i den Tid, jeg i Kjøbenhavn
har været Professor ved Universitetet, er kommet i Berøring med,
veed jeg Ingen, der i æsthetisk Begavelse og Kundskaber i denne
Retning kan sættes ved Siden af cand. mag. G. Brandes, hvorfor
jeg ubetinget anseer ham fo r at være den meest Berettigede til at
beklæde den Post, som nu ved min Død er bleven ledig.«
Rom, den 17de Februar 1872.
C. Hauch.
Kort forinden havde Brandes paa Hauchs Opfordring indsendt en
Ansøgning til Universitetet om Ansættelse som midlertidig Docent
med et Honorar paa 800 Kr. aarlig; Brandes siger selv: »Den eneste
Ansøgning, jeg har rettet til Universitetet — men jeg modtog ikke en
gang et afslaaende Svar.«
Tyve Aar skulde gaa, inden det saaledes ledigtblevne Professorat
blev besat; som en anden »Søslange« dukkede Spørgsmaalet dog op
adskillige Gange i Mellemtiden. I Efteraaret 1875 gjorde den nye Kul
tusminister Fischer et mislykket og lidet flatterende Forsøg paa at lø
se Spørgsmaalet; to Aar efter gjorde Brandes saa selv op med denne
uholdbare og enerverende Situation, idet han, som Aaret forud havde
giftet sig, tog Ophold i Tyskland, hvor han i de følgende næsten seks
Aar slog sig igennem som Skribent i videste Forstand.
Forinden tilstilledes der Brandes en Adresse, underskrevet af 45
ansete Mænd, deriblandt de senere Professorer Erslev, Høffding, V il
helm Thomsen og W immer. Det hedder heri blandt andet:
» -------------- y j maa dybt beklage, at Vejen til en Lærestol ved
vort Universitet, som De frem for Nogen var kaldet til at beklæde,
gennem denne Strid er bleven spærret for Dem, og at man har ka
stet Vrag paa saa sjældne Evner i et lille Land, hvor end ikke den
mindste Kraft burde lades ubenyttet.«
Den 5. Oktober 1877 holdt Brandes sin sidste Forelæsning inden
Afrejsen — om Aftenen fejredes han af nogle Venner, hvoriblandt
Holger Drachmann, som i et Afskedskvad tolkede sine Følelser ved
denne Lejlighed.
Inden sin Afgang som Kultusminister i 1880 søgte H. Fischer end