GeorgBrandes

tet uheldigt valgt, men anerkendte at der ellers havde været god Grund

til at støtte Sagen. I Debatten, der tæller over ca. et halvt Hundrede

Spalter i Folketingstidende, deltog iøvrigt — foruden det nævnte Ud

valgsmindretal — Professor H. W . Scharling, Dr. Pingel, H øjskolefor

stander Falkenstjerne, Socialdemokraten, Redaktør Harald Jensen,

Kultusministeren, J. F. Scavenius, Lars Dinesen, Harald Holm, Klaus

Berntsen og Redaktør Viggo B jørnbak ; Forhandlingerne sluttedes den

6. Marts med en lang Tale af Berg, der bl. a. udtalte:

»V i raadne op i et saadant lille Samfund, dersom vi ikke give

de forskellige Kræfter, fra hvilken Side de end udgaa, Albuerum

og Betingelser for frit at kunne tage Del i det aandelige Livs Rø

relser

den Regel, at den Fugl, man sulter mest, synger bedst,

den lider jeg ikke; den Formel for Etablering af Aandsfrihed tror

jeg ikke, de Herrer skuffe nogen med

Jeg vil sige, at dette

Andragende kan Folketinget ikke sige Nej til.«

Det gjorde Tinget da heller ikke; det blev vedtaget med 52 St. mod

25 og oversendt til Landstinget, hvor Forslaget den 31. Marts im idler

tid nedstemtes med 39 Stemmer mod 16, hvorefter det bortfaldt.

Men det følgende Aar stod Sagen atter paa Finanslovforslaget med

et Mindretal bag sig. Ordføreren var atter Proprietær Tutein, der den

15. Marts 1892 indledede Forhandlingerne herom og bl. a. fandt, at den

Omstændighed, at det ifjo r uigennemførlige Forslag atter var taget op,

nærmest antog Karakteren af en Demonstration, da Situationen saa

absolut ikke havde bedret sig.

Dette sidste viste sig at være rigtigt; omtrent de samme Mænd fø r

te omtrent ligesaa lange Forhandlinger som Aaret før, blot var Mini

steren nu Professor Goos, som i hvert Fald ingenlunde var Brandes

bedre stemt end sin Forgænger. Han fandt, at Brandes’ »M issionsvirk

somhed var rettet direkte imod det nuværende Samfunds Opfattelse

af de moralske og religiøse Problemer«, medens Dr. Pingel slog fast,

»at denne Sag, der skulde gaa saa stille og roligt gennem den par

lamentariske Skærsild som muligt, er bleven greben af den politi

ske Hvirvel og draget lige midt ind i denne, og videre kunde man

sige, at den er blevet behandlet, bearbejdet og lagt til Rette i det

partipolitiske Giftkøkken ... indrettet til om muligt at være en

Krigsmaskine, som kan anvendes i Gruppernes Kamp indbyrdes.«

Blandt andet drog man Festen med Fakkeltoget for Brandes det

foregaaende Aar med ind i Debatten, man talte med Forargelse om, at