60 / 237
\
53
med Hensyn til Alt udenfor det Politiske, som Redaktøren selv
naturligvis forbeholdt sig. Det var et efter danske Forhold meget
stort Tilbud til en ung Mand. Det lovede baade Indflydelse og Ind
tægt, og der behøvedes min dybt indgroede Beslutning, aldrig at
ville gaa op i Journalistik, for at jeg uden ringeste Vaklen dikte
rede et høfligt Afslag. Jeg var endnu for svag til at skrive. Min
Bevæggrund var den ene, simple, at hellige Videnskaben m it Liv.
Men Bille, som vidste, hvilken Magt i et lille Land som Danmark
hans Tilbud lagde i mine Hænder, forstod det neppe saadan og tog
mig mit Afslag overmaade ilde op. Det gav det første Stød til hans
forandrede Stemning imod mig.«1)
Og efter Forelæsningerne samme Efteraar gik det som sagt rent
galt; Brandes nødtes en Overgang til at tage Entré af sine Tilhørere,
hvad der var ham meget imod. Forfatteren Vilhelm Møllers litterære
»Nyt dansk Maanedsskrift« var et af de faa Steder, hvor han kunde
faa Luft i de Aar der gik, inden han i Efteraaret 1874 sammen med
sin Broder Edvard Brandes paabegyndte eget T idsskrift »Det nittende
Aarhundrede«; begge disse maatte dele Skæbne med de fleste andre
litterære Tidsskrifter herhjemme: de gav nærmest Tab og fik kun en
forholdsvis kort Levetid, 3—4 Aar.
Hvad der trods alt stadig holder Brandes’ Humør oppe, er Udsig
ten til at faa overdraget det ved Digteren Hauchs Død 1872 ledigblevne
Professorat i Litteratur ved Københavns Universitet. Denne »Sag«
kommer til at betyde et Vendepunkt i hele Brandes’ Udvikling og gør,
at hans »Kamp for Udkommet« bliver saa langvarig, stærkt medvir
kende til det Kampgny, der kom til at staa om ham op gennem Aarene.
Den skønnes derfor at være af en saadan Interesse, at den her skal
forsøges behandlet i samlet Form som et Afsnit
s id s t
i dette Kapitel
— den giver ogsaa
s it
Billede af Datidens Aandsliv.
Resultatet af hans Skuffelser paa dette Omraade gav sig, som man
kan læse der, i første Række det Udslag, at han 1877 forlod Landet;
hvad det kom til at betyde for hans Udvikling, har Forfatteren Sven
Lange givet følgende Udtryk i sin Nekrolog over Brandes i »Politi
k e r s Kronik:
»Brandes kunde ikke længer blive i Danmark; han rejste til
Tyskland — og i bitter Trods kastede han sine Broer af bag sig.
Men i dette forholdsvis korte Spand af Tid — næppe nok et
Ti-Aar — rejstes, fuldbyrdedes og afsluttedes i Virkeligheden hans
*) Levned I, S. 377—78.