56 / 237
49
Og den franske Digter Anatole France slutter sammesteds en Hil
sen til Brandes med Ordene:
»Deres Værk, der paa en Gang er kritisk, historisk og filosofisk ,
staar sammen med St. Beuves som det mest betydningsfulde i vor
Tid.
De er lige saa beundringsværdig ved Deres Frem stillingskunst
som ved Finheden i Deres Analyse og ved Deres Tankes Oprinde
lighed og Fynd. De har udvidet Evnen til at forstaa, udover hvad
der syntes menneskelig muligt. Men især er det Deres Karakter,
jeg her vil udtale min Beundring for; den holder Maal med Deres
Talent. Jeg h ilser Georg Brandes, som lever i Demokratiets Aar-
hundrede — og aldrig har leflet for Folket!«
Om »Georg Brandes og Frankrig« har iøvrigt Chr. Rimestad skre
vet i nævnte Festskrift 1912, medens Frederik Poulsen samme Sted
redegør for Brandes’ Forhold til Hellas, det gamle Grækenland.
Endelig faar man et livligt Indtryk af Brandes’ Samkvem med Ud
landet gennem de mange Hilsner og Udtalelser, der har været aftrykt
i Bladene, specielt »Politiken«, i Dagene omkring hans Festdage og
efter hans Død.
Iøvrigt vil Spørgsmaalet Georg Brandes og Udlandet ved nærmere
Gennemgang vise sig saa omfattende, at det vilde kunne udgøre en
Bog for sig.
4