GeorgBrandes

sammenhængende, og hvis det var muligt, vilde jeg sige at hans

Evne till at klargjøre sig for Læseren, og først og fremst till at bli

ve husket og erindret, er endnu større.«

Paa en Opfordring til at støtte Brdr. Brandes’ T idsskrift »Det 19.

Aarh.« svarer Jonas Lie 1874 benægtende og hidføjer:

»Saa aandfuld jeg synes, han er, og saa meget, som jeg var for

ham, da man forsøgte at stænge ham ude fra Ordets frie Ret og

Brug i sit Land — saa tilhører jeg dog saa helt og holdent et an

det Princip end det, han gjør gældende, at jeg ikke

vil

arbeide i

hans Falanx eller udsætte Mit for Forvexlingen. Jeg er et Barn af

mit Lands Enfold, han er et af den evropæiske Critiks Mangfold;

— han kan have

sin

Opgave, jeg

m in ;

men sammen kan vi ikke

gaa med Sandheden bevaret.«1)

Endelig vil man som skønlitterær Skikkelse bl. a. kunne skelne

Brandes i Bjørnsons »Det ny System«, 1879 som Ingeniørsønnen Kam

pe (jfr. Fr. Buli i Indledning til 4. Bd. af hans Standardudgave af

Bj ørnson), i Kr. Elsters »Farlige Folk« 1881 som Knut Holt (jfr.

Brandes’ Brev til Forfatteren John Paulsen i »Edda« 1928, S. 148)

samt maaske i Ibsens »En Folkefjende« 1882 som Badelægen Dr.

Stockmann (jfr. Brandes i »Levned« III, S. 257).

Et indgaaende og interessant Værk fra 1932, skrevet af den svenske

Litteraturhistoriker Holger Ahlenius, behandler Brandes’ Stilling til

og Indflydelse paa svensk Litteratur til 1890. Der er Grund til at frem

hæve dets udmærkede Registerapparat, en Fortegnelse over Brandes’

Medarbejderskab i svensk periodisk Litteratur og en udførlig Littera

turfortegnelse over saavel trykte som utrykte Kilder. At Bogen er skre

vet paa Svensk, bør ikke afskrække danske Læsere — den er i sig selv

saa fængslende, at de faa Vanskeligheder vil synes smaa i Forhold til

Udbyttet.

Brandes’ Bog 1878 om Tégner var stærkt medvirkende til den Po

sition, han opnaaede i Sverige; som hans første Arbejde efter Bosæt

telsen i Berlin oversattes det samtidig med Udgivelsen paa Dansk til

Svensk og Tysk. Tégner-Skikkelsen havde pirret Brandes’ kritiske

Sans som en dunkel Lignelse, hvori det nu gjaldt om at finde den Ube

kendte. Det lykkedes vel ikke helt for ham; men Bogen modtoges gen-

nemgaaende velvilligt i Sverige, hvor dog Digterens Svigersøn, den

gamle Professor Bottiger, gjorde Indvendinger, kraftigt sekunderet af

*) Forfatteren Erik Lie offentliggjorde i »Politiken«s Kronik 6.—7. Marts

1927 en Del Breve fra Brandes til Jonas Lie.