57 / 237
Kampen for Udkommet. Det omstridte Professorat.
Dristigt at rive
ud dem af Døsen,
beaande, belive
være vort Løsen.
(»Ungdomsvers« S. 89)
B
etænker man Antallet af Brandes’ Skrifter samt Mængden af Tids
skrift- og Avisartikler, saa vil et moderne Menneske vel tænke:
Han maa jo have tjent styrtende med Penge.
Dette er dog langtfra Tilfældet; man vil kunne se det af de følgen
de Kendsgerninger og maa jo dertil erindre, at den udstrakte Beskyt
telse, vor Tids aandelige Frembringelser paa saa mange Felter nyder,
den eksisterede ikke i Størstedelen af Brandes’ Liv.
I Festskriftet 1912 foreligger en sørgmunter Artikel »Georg Bran
des som Forretningsmand« herom af Forfatteren Otto Benzon; han
skriver bl. a.:
»Det er jo ikke Skik og Brug at tale nedsættende om den Mand,
der skal fejres, men hvorledes skal man finde rosende Ord om
Brandes som Forretningsmand, naar Sandheden er den, at han
som saadan har vist sig ganske umulig? Georg Brandes havde i
sin Aands Frembringelser et Stof, der i Virkeligheden udelukkede
Konkurrence. Han havde med andre Ord et Monopol, hvilket for
en Forretningsmand er lige saa nyttigt som et Alibi for en For
bryder. Yderligere viste det sig, at Placeringen af hans Produkter
saa langt fra var indskrænket til Hjemmemarkedet, at de tvært
imod var begærte langt ud over Landets Grænser. A ltsaa : Brandes
sad inde med en Verdensartikel — og han var leveringsdygtig. Og
hvad har han saa gjort ud deraf?
Det er trist at maatte svare: Han har paa en alt andet end for
retningsmæssig Maade spoleret Markedet for sig selv mod Nord
og Syd, mod Øst og Vest, idet han ganske har ignoreret et for For
retningsmanden ingenlunde uvæsentligt Moment, Hensynet til
hvad der betaler sig.«