Fremskridt, da deres Arbejdstid blev begrænset til 4 eller 5
Timer og skulde være endt Klokken 11 Formiddag. Og da
Skolebørns Arbejde blev helt forbudt, var Mælkedrengens Saga
slut. Nu er det voksne Arbejdere, der besørger hans Gerning.
Hvad Lyngsie svarede Skoleinspektør Ingvar Bondesen kan jeg
ikke oplyse. Men jeg er sikker paa, at han har givet Kuskene en
ordentlig Omgang, Drengene skulde selvfølgelig passe deres
Skole.
Et Par Aar før Lyngsie døde, kom vi en Aften hjemme hos ham
i Bagsværd til at tale om Mælkedrengene. Han talte om det
Arbejde, han selv og »Enigheden« havde gjort for at bedre
Forholdene for dem. Helt afskaffe Drengearbejdet kunde Mæl
keriet ikke gøre alene, og Arbejderfamilierne kunde paa det
Tidspunkt ogsaa daarligt undvære Fortjenesten. Men »Enig
heden« var gaaet i Spidsen med at give dem kortere Arbejdstid
og højere Løn. Og, føjede han stolt til, en stor Del af den nu
værende Generation af københavnske Arbejdsmandsledere er
mine gamle Mælkedrenge fra »Enigheden«! Nu, da jeg har læst
Ingvar Bondesens Brev, kan jeg godt tænke mig, at denne
gamle, fine Mands varme Henstilling til Lyngsie har saaet et
Frø i hans Sind, som har baaret Frugt i hans Interesse ogsaa
for Mælkedrengen.
11