Previous Page  172 / 341 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 172 / 341 Next Page
Page Background

FØR VOLDENE FALDT

Kotillon. Maleri af Edv. Lehmann 1853. Endnu ved midten af det 19. aarhundrede var selskabelig­

heden i overvejende grad knyttet til hjemmene. De store baller florerede i wienervalsenes guldalder.

Selskabelighed, og forlystelser.

Ogsaa forlystelseslivet gennemgik en vis udvikling. Klubberne og de gamle

dramatiske foreninger var i tilbagegang efter i

84

o, selv om der længe endnu

var elegant selskabelighed for de mest velstaaende i »Kongens Klub«. »Det be­

standige borgerlige Selskab« ophørte omkring 1870 og solgte sin store have ved

Nørrebrogade; det gav en fortjeneste paa 1000 rigsdaler til hvert medlem, et

pænt udtryk for grundværdistigningen paa dette terræn. Klubberne var umo­

derne; men glæden ved selskaber og sang og dans var uformindsket. I vel­

staaende kredse var selskabeligheden stor - mænd som Puggaard og Alfred Hage

udfoldede storstilet gæstfrihed. Hages hjem var noget af en politisk salon — Leh­

mann var gift med Hages niece, Ploug med hans steddatter - men tog ogsaa

gæstfrit mod kunstnere og videnskabsmænd; den unge komponist Peter Heise

slap ind ved ballerne og endte med at erobre husets omsværmede datter. Man