176 / 341
F Ø R V O L D E N E F A L D T
515
Grundtvig under salmesan
gen i Vartov. Maleri 1868
af Chr. Dalsgaard (i privat
eje). Resultaterne af Grundt
vigs virksomhed mærkedes
mindst i hovedstaden, men
en større kreds samledes dog
om ham i Vartov, hvor han
var præst fra 1839
°S
til sin
død 1872. Ogsaa efter Grundt
vigs død vedblevVartov Kirke
at være samlingssted for en
grundtvigsk menighed, der
1925 købte kirken, ligesom
resten af Vartov-stiftelsens
gamle bygninger 1947 er
hvervedes af det grundtvigske
»Kirkeligt Samfund.«
det hensynsløst, at Kierkegaard netop efter hans død rejste sit forbitrede an
greb paa den officielle kirke, fordi Martensen havde kaldt den afdøde et sand
hedsvidne, et led i den hellige kæde fra apostlenes dage. Men det er ogsaa givet,
at mange, ikke mindst unge, blev dybt og varigt paavirket af Kierkegaards krav
til den enkelte, - det gjaldt til og med den unge Georg Brandes i 1860erne; det
gjaldt ogsaa en del af dem, der i 1861 var med til at stifte Kirkelig Forening for
Indre Mission. Aabenlys afstandtagen fra kristendommen, som man fandt det
hos filosoffen Brøchner og Frederik Dreier, ansaas for upassende.
Helt for sig selv stod vistnok kredsen omkring Grundtvig. Han var i 1839
blevet præst ved Vartov; og her var forholdene saaledes, at han kunde skabe
sig sin egen menighed. Hans religiøse og folkelige ideer vandt stort frem i denne
tid, men forholdsvis mindst i København; det er karakteristisk, at da hans venne
kreds satte Marielyst-Højskolen i gang uden for byen i 1856, vilde det ikke lyk
kes. Spørger man efter kirkens mænd i København i 1860erne, maa man snarere