171 / 341
5
10
KØBENHAVN FRA BOPLADS TIL STORBY
Wessel & Emil Vetts manufakturhandel i Aarhus; aaret efter rykkede den ind
i Hotel du Nords bygning paa Kongens Nytorv. De store forretningsudsalg be
gyndte at give Strøget særpræg.
Trafikken skiftede ogsaa. Det var mindre almindeligt at se folk til hest; i
i
84
oerne kom der »Omnibusser« mellem København og særlig besøgte punkter
i omegnen, op ad Strandvejen navnlig, og i 1863 fik man sporvogne. Det var
et engelsk firma under navn »Copenhagen Railway Company Ltd.«, der gen
nemførte hestesporvogne fra Frederiksberg Runddel til Trommesalen, snart
videreført gennem byen til Østerbro- Politiet gav sporvognene den forkørselsret,
de stadig har. Kørslen begyndte 22. oktober 1863; vognene var indført fra
England, med aaben bagperron og en udvendig, spinkel trappe op til de aabne
tagpladser, vinduer i maurisk stil, to heste for hver vogn. En tur kostede
4
eller
8 skilling, saa det var ikke noget, en jævn arbejder kunde tillade sig paa vejen
til og fra sit daglige arbejde, men vognene blev livligt benyttet af det pænere
publikum. 1866 blev driften overtaget af »Kjøbenhavns Sporvejs-Selskab«, dan
net af Tietgen. Men allerede 1867 havde et nyt selskab anlagt en sporvejslinie
ud ad Nørrebro, og inden længe fandtes der en række selskaber med livlig kon
kurrence indbyrdes. 1869 fik man desuden organiseret et system med drosker
under offentlig kontrol, med faste takster og holdepladser, saaledes at Køben
havn virkelig efter tidens forhold havde en ganske moderne lokal trafikordning;
at have egen vogn og heste var der forholdsvis færre, der kunde tillade sig under
de nye forhold, selv velstaaende familier boede nu til leje i etagehuse.
M an fik ogsaa cykler, tohjulede »Velocipeder« af træ og jern med pedaler
paa forhjulene. De slog igennem i 1869, da der rasede en fuldstændig »veloci
pedefeber« i hovedstaden; men det varede kun en sæson. De var vanskelige at
styre og uden luftringe, saa de skulde helst ikke bruges paa stenbroen, det var
sport, ikke praktisk trafik. M an løb paa skøjter om vinteren - herrerne naturlig
vis med høj hat. Gymnastikundervisning var et job for pensionerede under
officerer. Under engelsk indflydelse viste der sig ogsaa anden sport i 1860erne,
der kom lidt cricket, og Københavns Roklub blev stiftet i 1866, men det satte
ikke større præg paa københavnerne foreløbig. Større betydning fik det vistnok,
at man i 1850 aabnede en offentlig søbadeanstalt for mænd. Forsøg paa at an
lægge kuranstalt og badeetablissement i Klampenborg mislykkedes.