173 / 341
512
KØBENHAVN FRA BOPLADS TIL STORBY
elskede at danse; det var Strauss’ og Lumbyes tid, da wienervals og polka var
fremherskende. I en tid, da man saa uhyre nøje paa, hvem en ung dame af det
bedre selskab fulgtes med paa gaden, og da borgerskabet efter evne opdrog
børnene til anstand og ydre ærbarhed, var ballet for en ung pige af god familie
den store begivenhed, hvor man stiftede bekendtskaber.
De bredere lag søgte efter evne at faa del i fornøjelserne. M an skulde være
kommet meget langt ned, hvis man ikke havde en fin dragt at tage paa til fest
lige lejligheder, og mange brave haandværksmænd sørgede for at lade sig foto
grafere i stiveste puds. Blandt dem levede endnu de klubber og foreninger, der
var ved at gaa af mode i højere kredse. Men særlig karakteristisk er den vældige
udvikling af de offentlige forlystelser. Ruten med forlystelser gik ud ad Vester
port, ad Frederiksberg Allé, hvor »Alleenberg« og (efter 1856) »Sommerlyst«
laa, og endte paa Frederiksberg, hvor blandt andet Lars Mathiesen havde sit be
rømmelige traktørsted, indtil han døde i 1852. Der var en mængde andre traktør
steder og forlystelseshaver ad denne rute, og med det bajerske øls sejrsgang kom
der især i 1850erne »Ølhaller« i stor stil og med dem sangerindeknejperne. De
grasserede ogsaa i den indre by og fik i mange tilfælde raa karakter. Mange af
viserne fra de billige traktørsteders underholdning blev landeplager.
Det var et pletskud, da G e o r g C a r s t e n s e n fik lov til at lægge sit
T i v o
1
i-etablissement paa fæstningsterrænet lige uden for Vesterport. Han
havde gjort sig bemærket som redaktør og festarrangør, navnlig fester med
illumination i Rosenborg Have. i
84
i ansøgte M . H. Bing og kunstdrejer L. T .
Nygaard om lov til at anlægge en større forlystelseshave ved København; de
vilde kalde den Tivoli - det samme navn var brugt til lignende forlystelseseta
blissementer i London, Paris og tyske byer - og anførte, at det var klogt, naar
nu folk havde saa megen tilbøjelighed til forlystelser, at anlægge det i stor stil,
indrette forholdene godt og »fjerne alt uædelt og nedværdigende«; men de for
langte eneret for 20 aar og var ikke villige til at betale større afgifter. Det blev
ikke til noget. Carstensen sprang til og fik tilladelsen; at han fik lov til at placere
T ivoli lige op og ned af fæstningen, tyder unægtelig paa, at han har haft sym
pati paa højeste sted - selv om det næppe kan godtgøres, hvad de liberale blade
mente, at Christian V I I I gerne saa københavnerne more sig i stedet for at dis
kutere politik. Hverken ideen eller navnet kom fra Carstensen; men det var ham,
der satte foretagendet i gang paa en saadan maade, at det slog igennem. D a han
havde faaet tilladelse til at benytte terrænet - det lykkedes først i maj 1843 -
var aktieselskabet snart stiftet, og Carstensen og Arkitekt H. C. Stilling fik i
hastigt tempo indrettet haven saaledes, at den kunde aabnes 15. august 1843-