Previous Page  175 / 341 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 175 / 341 Next Page
Page Background

K Ø B E N H A V N F R A B O P L A D S T I L S T O R B Y

næren bekende, at han havde talt sandere, end han selv troede«. Faktisk havde

Carstensen store vanskeligheder med selskabets bestyrelse lige fra første færd, —

selv om ledelsen viste en vis smaalighed, kunde det ikke nægtes, at Carstensen

manglede forstand paa penge — og i i

848

blev hans forbindelse med Tivoli

afbrudt. Han havde allerede da haft uheld med et hotelprojekt og med anlægget

af C a s i n o i 1845-47; det havde været hans mening at lave en art »Vinter-

Tivoli« i palæet i Amaliegade, men det slog ikke an, og Casino-Aktieselskabet

gik fallit. I efteraaret i

848

gik man over til at drive det som folkeligt teater med

populært program. Tivoli havde en del tilbagegang og vanskeligheder, men

hævdede sig trods alt. Efter Tivolis anlæg strømmede københavnerne mindre til

Dyrehavsbakken. Frederiksberg Have betød ogsaa forholdsvis mindre end før,

skønt man efter 1859 fik anlagt en zoologisk have bag slottet.

Carstensen gjorde endnu et stort forsøg paa at hævde sig som københavnsk

festarrangør med »Alhambra«, et stort anlæg i tyrkisk stil i Frederiksberg Alle.

Men Carstensen døde inden »Alhambra« aabnede i 1857,

°S

efter 12 aars om'

skifteiser blev foretagendet nedlagt. T ivoli havde staaet sig i konkurrencen, og

trods al kritik fra bladene arbejdede det sig ind i københavnernes bevidsthed

som det forlystelsessted, hvor alle kom.

Kirke og skole.

Mange saa med uvilje paa den vrimmel af glade forlystelser i København -

Tivoli som et sted, hvor folk morede sig mere, end de havde raad til, teatrene

ligeledes; pastor Vilhelm Munck, der i slutningen af 1860erne udgav et par

rystende skildringer af fattigfolks levevilkaar, klager over, at det er aldeles haab-

løst at faa de daarligt stillede til at tænke paa dagen i morgen; faar de nogle

penge mellem hænder, gaar de øjeblikkelig. Han havde spurgt en lille pige fra

et yderst fattigt hjem, som den private velgørenhed flere gange forgæves havde

forsøgt at hjælpe paa fode, om hun havde været i Casino - »Ja, mange gange«

kom det med en selvfølgelighed, der øjensynlig ogsaa har antydet, at den gode

præst efter den lilles mening var noget indskrænket.

Vistnok tør man fastslaa, at kirken i København kun i de færreste tilfælde

evnede at arbejde sig ind i arbejderklassens bevidsthed uanset det sociale ar­

bejde, en mand som Munck ydede paa Christianshavn; derimod fandtes der

megen religiøsitet i middelstanden og vistnok ogsaa i de højeste lag. M ed al sin

ydre konservatisme var biskop M y n s t e r i høj grad i stand til at skabe et

kristent sindelag i de kredse, hvor han færdedes, og mange har sikkert fundet