169 / 341
5°8
KØBENHAVN FRA BOPLADS TIL STORBY
hederne saa husarer ind mod mængden. Fra en politisk demonstration havde
det udviklet sig til et voldsomt opgør mellem politiet og den jævne københavn
ske befolkning.
Ministeriet Rotwitt kom dog igennem krisen og syntes at vinde i styrke, da
Rotw itt pludselig døde af et slagtilfælde paa hotel Royals trappe i februar 1860.
De nationalliberale vendte tilbage. »Nytaarsfejden 1860« fik imidlertid den
følge, at der kom mere fart i planerne om en reform af politiet. Bræstrup vilde
afskaffe vægterne - nu, da man fik gadebelysning, behøvede man dem ikke til
at passe tranlamper - og til gengæld oprette en større lønnet politistyrke. 1863
gled det vigtigste af reformen igennem. Saa forsvandt vægterne og deres natte-
sang fra gaderne; man fik en større politistyrke, der afpatrouillerede gaderne,
og de upopulære stokke afløstes af stave efter engelsk forbillede. Her blev ogsaa
grunden lagt til et særligt opdagelsespoliti.
Tiden bragte ogsaa en haardt tiltrængt reform af fængselsvæsenet. Adskil
lige af de gamle uhyggelige straffeformer som kagstrygning og brændemærkning
forsvandt og Inkvisitionskommissionen i Stokhuset ophævedes i
842
, efter at
tortur langt om længe var blevet forbudt i 1837; 1845 foregik den sidste offent
lige henrettelse paa Amager Fælled. Fæstningsslaveriet blev ophævet 1851, an
vendelse af gældsfængsel begrænsedes en del efter 1847 for helt at forsvinde i
sin gamle form 1872. V ed omordning af domstolsystemet, ved de fængsels
reformer, David kæmpede for som overinspektør 1848-58, og ved den nye, mere
humane straffelov af 1866 naaedes betydelige fremskridt; politiets magt til paa
egen haand at tildele straffe og bøder blev begrænset i 1863. Med alt det var
der dog særdeles uhyggelige tilstande i fængslerne, og der var et stort antal for
brydelser. Navnlig i fattige aar voksede antallet af smaatyverier stærkt i Køben
havn, og det fortsatte efter 1870.
Byens ydre
Med den større velstand og livligere forbindelse med udlandet kunde mid
delstanden følge med i ganske anden forstand end før- Det var ikke bare det,
at man fik praktiske fremskridt som frimærker og gummikonvolutter, gade
numre og gaslys, og at udlandets epidemier - fra borddans til velocipedekørsel -
bredte sig. Middelstanden havde flere penge mellem hænder end før, og det
skulde ses. Man lystrede troligt udlandets moderetninger; herredragterne blev
efterhaanden graa og sorte, med værdig borgerlighed under cylinderhatten.
Damerne gik derimod fra den enkle og smukke mode i i
84
o over til krinolinens