HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn

Axel Christophersen

Aakjær, Sven Tunberg, Kristian Erslev og Lauritz Weibull. Den er

sterkt knyttet til det tidlige 1900-tals oppfatning av boltall og lei-

dangsordning, handel og kjøpstadsgrunnleggelse. Det originale inn-

slaget i Ramsings teori er lokaliseringen og dateringen av det eldste an-

legget. Men også på dette punkt mangler hans teori konsistens: For det

første hersker det allmen usikkerhet om Ramsings faktiske observasjo-

ner.27 For det andre hviler hans datering og tolkning av de s. k. «mur

stensfrie» kulturlagene på et diskutabelt grunnlag.

Teorier etter Ramsing. A. E . Christensen og H. Stiesdal:

Da A. E . Christensen i 1948 får anledning til å behandle Københavns

historie i middelalderen i oversiktsform, har han O. Nielsen og H. U.

Ramsings arbeider å bygge på. I alt vesentlig skiller han seg da heller

ikke meget fra disse. Hans oppfatning er at «. . . København var en af

de mange gamle landsbyer, der i Valdemarstiden omdannedes til køb

stæder rundt om ved de danske kyster paa pladser, hvor der var na

turlig opland og gode tilsejlingsforhold . . . Andre købinger var op-

staaet i ly af eller i forbindelse med en befæstning . . . Og bedre end

nogen anden kilde viser selve navnet, at det ikke var noget tilfældig

sted, Absalon valgte til sin borg. Havn hed jo allerede forud landsbyen

ved naturhavnen, og med «portus mercatorum» gengav allerede den

samtidige Saxo byens senere faste benævnelse «Køpmannæhafn» . . .

tydeligere kan handelens grundlæggende betydning ved dette dob

beltanlæg af borg og by ikke udtales . . . ».^ Grunnlaget for Hafns for

vandling fra en vanlig landsby til en kjøpstad ser A. E . Christensen i

det rike sildefiskeriet i Øresund på 1100-tallet. Ytterligere manifesta-

sjoner av den grunnleggende kommersielle aktiviteten i byen ser A. E.

Christensen i, at byens eldste kirke er viet til St. Clemens, de sjøfaren-

des skytshelgen, og at Saxo først kalier byen for en «vicus», men etter

Absalons overtagelse kalier han den for «urbs». Etter A. E . Christen

sens mening er «urbs» nettopp betegnelsen på «den grundlagte, befæ

stede købstad».29 I Christensens teori inntar m .a .o . Absalon en helt

sentral posisjon: Han er den

egentlige

bygrunnleggeren, og det er på

det grunnlaget man må forstå Roskildebispenes stilling som stadsher

rer, hvis funksjon ble stadfestet og bestyrket gjennom bylovene av

1254 og 1294.