Previous Page  175 / 199 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 175 / 199 Next Page
Page Background

Anmeldelser

Københavns Stadsarkiv: Københavns Magistrats Arkiv 1275-1805

,

106 s. Registratur

1986. Københavns Magistrats Sekretariatsarkiver 1805-1857, 138 s. Registratur 1985.

Pris 40 kr. pr. bd. Forhandles i Stadsarkivet.

»See Harriet spiser af Sukkaten, Mens Onkel skriver til Magistraten«. Dette citat med til­

hørende tegning af Fritz Jiirgensen står som appetitvækker på den ene af de to nye regi­

straturer, Københavns Stadsarkiv lige har udgivet. Og Harriets tipoldebørn har med disse

udgivelser i dag absolut mulighed for at finde, hvad onkel skrev.

Som hjælpemidler har man hidtil haft »Københavnske Lavsarkiver, foreløbige arkiv­

registraturer« udg. af Københavns Stadsarkiv og Landsarkivet for Sjælland m.m. fra

1971, guiden »Københavns Stadsarkiv, oversigt og vejledning« fra 1974, samt Egil Skalis

duplikerede »Slægtsforskeren og Københavns Stadsarkiv« fra 1977. Og bortset fra regi­

straturerne over lavsarkiverne har man ikke kunnet danne sig et egentligt indtryk af, hvor

meget Stadsarkivets øvrige arkivalier omfatter mængdemæssigt, eller hvad de mere spe­

cifikt indeholder. Det kan man i dag ved hjælp af de to nyudgivne registraturer.

Med Magistratens Arkiv 1275-1805 og Magistratens Sekretariatsarkiver 1805-57 er

lagt et niveau, som man kan håbe fremtidige registraturer vil forsøge at lægge sig op ad.

De forpligter. De er grundige. De er en fornøjelse at bruge. Alene bestillingen af arkiva­

lierne er nu ganske entydig. Hvert bind eller pakke har fået hver sin specielle signatur.

Der er ikke mere noget at tage fejl af. Og ikke alene er bestillingen lettet mærkbart. Man

søger nu ikke mere i den blå luft - prøver om nu den eller den gruppe giver bid. Registra­

turerne har nemlig små korte introducerende afsnit med karakteriserende bemærknin­

ger, som er en glimrende orientering, foruden at de ved længere omtaler af større arkiva-

liegrupper giver en dybere forståelse for den sammenhæng og under hvilke betingelser

den eller de grupper i sin tid er opstået. Eksempelvis har MC 573 - »Magistratens be­

tænkning angående kreditorer og debitorer 27. juni 1729« (en sag angående branden i

1728) - følgende oplysninger: »Ved kancelliskrivelse af 26. april 1729 blev det befalet

magistraten at kalde kreditorer og debitorer for sig og formå dem til en mindelig overens­

komst om ordningen af deres prioritetsforhold. Indeholder udfyldte fortrykte skemaer

med rubrikker for husenes matrikelnumre, husejernes navne, panthavernes navne, prio­

riteternes beløb og panthavernes svar og erklæring«. Man har således et glimrende ind­

tryk af, hvad det bind eventuelt kan oplyse, og hvad man ikke kan finde der - det sidste er

tit et ligeså væsentligt aspekt ved arkivarbejde.

Registraturerne fortjener at blive læst grundigt. Man vil utvivlsomt få ideer til at søge i

hidtil upåagtede arkivaliegrupper, og man må endelig ikke lade sig nøje med emne­

registrene bagi. De er relativt summariske, og naturligvis er ikke alt med her. Ved at se

registraturerne grundigt igennem får man et meget klart indtryk af, at slægtsforskere

såvel som lokalhistorikere og andre i historisk ærinde har meget at hente her. Magistra­

173