![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0177.jpg)
Anm eldelser
Henrik Lundbaks undersøgelse er spændende læsning for den læser, der besidder de
nødvendige forudsætninger, den yder interessante bidrag både til Christian II.s, Greve
fejdens og Christian III.s historie - og den understreger, frem for alt, betydningen af Fre
derik I.s regering, med dens tolerance til alle sider, dens bestræbelse på at holde alting
uafgjort, indtil der kunne gøres en ordning i kejser-riget eller i en anden, generel sam
menhæng, for at undgå længst muligt en ordning separat for det danske rige. Frederik I
synes, med alle til rådighed værende midler, at have undgået længst muligt den lands
kirkelige løsning hans søn og efterfølger (efter borgerkrigen) Christian III straks tog
initiativ til. Hvorfor den ene forhalede dette, og den anden forhastede sig med det, er et
endnu uløst problem i vor reformationshistorie.
Kai Hørby
Edit Rasmussen: Mester og svend. Studier over københavnske tømrer- og murersvendes
lønproblem er og sociale forhold 1756-1800. Skrifter udg. a f Jysk Selskab fo r Historie nr.
43, Universitetsforlaget i Aarhus 1985
Bogen omfatter 350 sider, hvoraf godt halvdelen er tekst og en på tysk skrevet sammen
fatning af de videnskabelige resultater. Et udførligt noteapparat lægger beslag på ca. 25
sider. Bilag tegner sig for ca. 100 sider og et afsluttende personnavne-, stednavne- og sag
register for ca. 25 sider. Denne opsummering understreger, at forfatteren ikke har skyet
nogen anstrengelse for at skrive et i teknisk henseende perfekt værk om byggefagenes
svende og mestre i anden halvdel af 1700-tallet.
Bogens centrale emne er tømrersvendestrejken i 1794 og dens baggrund.
Bygningsarbejderne indtog i det lavsorganiserede københavnske samfund en særstil
ling, dels p. g. a. deres talrighed, dels p. g. a. produktionens organisation i store enheder. I
1790erne svingede tømrersvendenes antal mellem 400 og 800, murersvendenes mellem
600 og 900. Den gennemsnitlige bedriftsstørrelse var i 1794 ca. 23 og mellem 17 og 18 for
henholdsvis tømrere og murere. Bedrifter af denne størrelse var fremmed for lavstradi
tionerne, hvorefter en svend med tiden ville ende som mester. Dette var udelukket, hvor
produktionen var organiseret i store enheder. Solidaritet mellem mester og svende kunne
let afløses af interessemodsætninger. Tømrerstrejken 1794 er vidnesbyrd herom.
Den væsentligste grund til tømrersvendenes utilfredshed var lønproblemet, og dette
indtager da også en central plads i afhandlingen. Lønsystemet var, betragtet med nuti
dens øjne, meget lidt fleksibelt og lønningerne traditionsbundne. »Altid har - skrev tøm
merlavets oldermand i 1783 - den sædvanlige løn som forældre efter forældre har kunnet
mindes at fortælle deres børn vedvaret«. Normen for en tømmermestersvend synes at
have været en sommerdagløn på 32 sk. og for en murermestersvend 40 sk. Mesterlønnen -
den løn som mestrene betingede sig af kunderne - var imidlertid for begge fag 48 skilling
og mesteravancen følgelig for tømrermestrene 16 sk. og for murermesteren 8 sk. Edit
Rasmussen giver ikke nogen forklaring på, hvorledes en så stiv lønstruktur kunne opret
holdes under de stærkt skiftende byggekonjunkturer i hovedstaden. En forklaring er
måske, at arbejdsudbuddet var meget elastisk. Der var i tider, hvor byggeaktiviteten var
176