182 / 199
Anmeldelser
Ole Hyldtoft havde meget gerne villet have endnu en tabel som fundament for sine
undersøgelser, nemlig en tabel over kapitalindsatsen og investeringerne i industrien gen
nem perioden. Men på dette punkt kommer han ikke igennem. Hvad han har før 1865
bygger alene på forsikringssummerne i virksomheder med dampkraft. Fra 1865 kan han
ved at bygge på Nyrops arbejder og senere på Greens Danske fonds og aktier give et vist
billede af udviklingen i kapitalindsatsen forsåvidt angår aktieselskabsfinansieringen og
anvendelsen af partialobligationer i Københavns industri.
Forfatteren har delt sin fremstilling op i 3 perioder (som ikke følger hans tabelperio
der), nemlig perioderne 1840-1865, 1865-1896 og 1896-1914. Ved at samle fremstillin
gen på disse tre perioder kan han tegne et billede af forandringer over tid. Først beskrives
industrien som den så ud omkring 1840, hvor der kun var ca. 6.000 arbejdere, der kan
falde ind under det anvendte industribegreb (over 5 arbejdere pr. virksomhed). Der var
kun få fabrikker, og anvendelsen af mekanisk kraft var ringe. Tekstilindustrien var gan
ske dominerende med 40 pct. af arbejdsstyrken, og kvindernes andel af arbejdsstyrken
var da og senere forbavsende høj, nemlig omkring 30-40 pct. af arbejdsstyrken. Og man
var endnu frem til 1870erne i børnearbejdets tid i visse brancher.
I perioden op til 1865 (1872) ændredes industristrukturen radikalt. Maskin- og trans
portmiddelindustrien udspaltedes som en betydningsfuld branche i en mere moderne
industristruktur. De store arbejdskrævende erhverv: møllerier, brænderier, sukkerraffi
naderier, bogtrykkerier og bryggerier
m.fl. gik over til damp, og der opstod nye indu
strier til forsyning af befolkningen med basale forbrugsvarer. Endnu i 1872 var industri
arbejdertallet i København dog beskedent nemlig ca. 20.000. I den følgende periode
1865-1896 skete væksten i industrien ifølge Hyldtoft inden for traditionelle varegrupper
og inden for den teknologi, der allerede var skabt. Fra 1896 til 1914 voksede igen nye
varer og nye industrier frem. Teknologien ændredes væsentligt med tilkomsten af el og
med ibrugtagning af elektromotorerne som drivkraft.
Det teoretiske indslag i Hyldtofts arbejde udgøres af et afsnit om Marx og Schumpeter,
om lange bølger i økonomien og om forekomsten af korte og lange cykler (Kitchen, Juglar
og Kondratieff cykler). Disse afsnit virker i høj grad påklistrede og står ikke i nogen
organisk sammenhæng med den egentlige stærkt empirisk prægede fremstilling. De nød
tørftigt præsenterede teorier, anvendes til en fortolkning af udviklingen i Københavns
industri gennem perioden. Hans påstand er, at udviklingen i Københavns industri skulle
ske i lange bølger, der skulle være bestemt af forholdet mellem kapital og arbejde i pro
duktionen. Fase 1 fra 1840-1865 beskrives som en fase med stigende kapitalindsats og
betydelige teknologiske forandringer som i fase 2 1865-1896 erstattes af en fase med en
relativt faldende kapitalindsats, med færre teknologiske ændringer og med stigende
efterspørgsel efter arbejdskraft. Denne periode erstattedes ifølge Hyldtoft fra 1896 igen af
en fase med stigende kapitalindsats, nye teknologiske ændringer og forholdsvis ringere
udvidelse af arbejdsstyrken.
Begrundelsen for disse faser - lange bølger, der skulle være bestemt af forholdet
mellem kapital og arbejdskraft i produktionsprocessen, er meget tynd af den grund, at
Hyldtoft jo ikke har materiale til belysning af udviklingen i kapitalindsatsen og de på
ståede fluktuationer heri. Hans forsøg på at benytte tallene for kapitalindsatsen i damp
erhvervene og i energiforbruget som mål for udviklingen i investeringerne er ikke hold
180