183 / 199
Anmeldelser
bare, alene af den grund, at de ikke står i noget fast forhold til de samlede investeringer.
Der er forskellige relationer ikke blot fra den ene industri til den anden, men også i udvik
lingen over tid. Overhovedet anskuer Hyldtoft den teknologiske udvikling alt for snævert.
Den er langt fra udtømt med udviklingen i den mekaniske kraft og med anvendelsen af
arbejdsmaskiner knyttet hertil. Det er et meget stort felt, som formentlig kun kan udredes
ved minutiøse branche- og virksomhedsstudier. Og undersøgelserne bør omfatte ikke blot
teknologiske ændringer i traditionel forstand, men også ændringer i organisation, input
m.v. Først når sådanne beskrivelser kan erstatte hans nødtørftige beskrivelser af den
teknologiske udvikling uden for kraftmaskinernes område, vil der være skabt et grundlag
for at vurdere den teknologiske udvikling i de enkelte perioder. Der ses ikke dokumenta
tion for de beskrevne fasers karakter i det af Hyldtoft fremlagte. Industristrukturen var
da også så at sige uændret i de to sidste faser, som Hyldtoft.hævder skulle være af så for
skellig karakter.
Jeg er enig i en række af de betragtninger, de blev fremført af de officielle opponenter
ved disputatshandlingen.3 Især i, at det må anses for proportionsforvrængning, at Hyld
toft ikke i meget højere grad end sket er, har set udviklingen i dansk industri som en funk
tion af efterspørgselen på hjemmemarkedet og i konjunkturerne som de kom til os udefra.
Man kan selv med den bedste vilje ikke se Danmark som et industriland i det 19. århun
drede. Industrien druknede i landbrugslandet Danmark før århundredskiftet, og her er
der oven i købet alene tale om Københavns industri. At dette spinkle erhvervsforløb ikke
har kunnet genere sin egen udvikling anskueliggøres af de københavnske industriarbejde
res andel af den totale arbejdsstyrke frem til 1914.
Arbejdsstyrken i Danmark 1848-1914
4
1.
2.
Den totale
Uden for
Industriarbejdere
arbejdsstyrke
landbrug
i København
% af 1.
1848
748.000
340.000
6.490
0,8
1855
802.000
371.000
7.706
0,9
1872
964.000
470.000
19.597
2,0
1897
1.148.000
638.000
35.026
3,1
1906
1.268.000
750.000
51.664
4,1
1914
1.378.000
853.000
59.218
4,3
Det interessante ved denne tabel er i virkeligheden væksten i den totale arbejdsstyrke
uden for landbruget og ikke væksten i antallet af industriarbejdere (som defineret af
Hyldtoft). De udgjorde før 1900 selv inclusive provinsen kun en beskeden del af den sam
lede arbejdsstyrke uden for landbruget.
Hyldtofts arbejde er en betydelig forskningsindsats, og der er megen indsigt at hente i
de af ham etablerede branchebeskrivelser, men arbejdets karakter er nødvendigvis her
udover blevet oversigtsmæssigt. Man kan nu engang ikke på eengang være hedebonden,
der har det tunge slid med at bryde grunden fri og så i samme proces optræde som den,
der løser vanskelige, abstrakte problemer. Indlæsningen af de lange bølger i Københavns
industrielle udvikling fik ved doktormiddagen Svend Aage Hansen til i sin tale at hente
181