185 / 199
Anmeldelser
næppe undgås, så længe den folkelige historiske interesse i den grad er begrænset til egne
rødder inden for den afstukne kommunegrænse.
Bogen, der har undertitlen: Træk af byens udvikling 1840-1916, falder i to dele. Før
ste del (kap. I-IV ), omfatter de første 60 sider. Kap. I skildrer udviklingen frem til 1840.
Kap. II giver en kartografisk fremstilling af væksten 1840-1920. Kap. III beskriver be
folkningsudviklingen i ovennævnte tidsrum, og endelig handler kap. IV om byen som
socio-økonomisk og politisk oplandscenter for de omgivende sogne og kommuner. I disse
kapitler røres ved en række principielle forhold, som rækker ud over kommunegrænsen.
Det gælder måske især diskussionen af, hvilken slags by Lyngby er (p. 32-40). Tønsberg
når efter en række sammenligninger med andre »nye« byer omkring København frem til,
at Lyngby udgør et særtilfælde, den er hverken købstad eller stationsby, men vel nær
mest en slags »omegnsby« til København. For anmelderen at se er det helt afgørende dog
den tidligt skabte (før 1850) bymæssige tradition i Lyngby, som Tønsberg selv har på
peget i kap. I. Havde Tønsberg set ud over Københavns-området, ville han have fundet
paralleller i bymæssige bebyggelser som Fakse, Ringe og Odder. Fælles for disse sammen
med Lyngby er, at de i 1890erne, hvor industrien holdt sit indtog overalt i landets sta
tionsbyer, forstod at udnytte den i forvejen eksisterende bydannelse med et stort opland til
en kraftig industriel vækst. For Lyngbys vedkommende kom så yderligere et aspekt ind,
idet Københavns nærhed tydeligvis gjorde det profitabelt også at placere sværindustri i
Lyngby. I det hele taget er Københavns rolle for den økonomiske vækst i Lyngby både
før og efter 1840 af afgørende betydning. I geografien arbejder man med begrebet satel
litbyer i millionbyernes periferi. Dvs. byer, hvor industri og beboelse er indrettet på stor
byen, bl. a. i kraft af gode trafikale forbindelser. Lyngby er med sin blanding af villa- og
industriby et karakteristisk eksempel på en sådan satellitby.
Bogens anden del, der omfatter kap. V og VI eller
Vi
af bogen, er koncentreret om en
detaljeret historisk redegørelse for hver enkelt industrivirksomhed i byen og en lige så de
taljeret beskrivelse af befolkningens fordeling efter bopæl, erhverv og socialt tilhørsfor
hold.
Det fremgår entydigt, at det industrielle gennembrud i Lyngby fandt sted i 1890erne,
hvor en række store virksomheder med snæver forbindelse til København blev anlagt.
Tønsberg dokumenterer kyndigt, hvordan de dominerende industrier var kendetegnet
ved specialiseret og automatiseret produktion for et landsdækkende marked. I så hen
seende ligner udviklingen i Lyngby den, der blev de store danske stationsbyer til del.
Nemlig en eller flere sværindustrier, der så at sige tegnede byen udadtil og ved siden
heraf en række opblomstrede mindre håndværksprægede virksomheder, der producerede
for et lokalt marked (i nogen grad som filialer af sværindustrien).
I den lange og grundige gennemgang af befolkningens fordeling i Lyngbys enkelte
kvarterer savner den ikke stedkendte læser et kort med angivelse af vej- og gadenavne,
mens den lokalkyndige læser ganske givet vil føle sig hjemme i dette afsnit, og i kapitlets
konklusion, at Lyngby - i modsætning til de ældre købstæder - bestod af en meget blan
det bebyggelse med en tilsvarende social opblanding af befolkningen (p. 155), kan man
ikke blive uenig med forfatteren.
Til gengæld skulle det være fremgået, at anmelderen ikke er helt enig med Tønsberg i
konklusionen, den konklusion der fremlægges i kap. VII (p. 169), nemlig at Lyngby er
183