189 / 199
Anmeldelser
des 1901 med en nybygget karré på Blegdamsvej, og den gamle ejendom i den indre by
bortsolgtes i 1903 til Arbejdsgiverforeningen.
I forhold til de siden 1930rne opførte aldersrenteboliger og plejehjem blev stifteiserne
efterhånden utidssvarende, uden sanitære installationer som bad og wc. I 1960erne blev
stiftelsen på Blegdamsvej nedlagt og solgt, de mange små legater blev lagt sammen, og
der blev opført et nyt plejehjem, »Håndværkerhaven«, med moderne faciliteter.
Bogens tema - at indsætte en tidstypisk organisation eller institutions udvikling i en
større socialhistorisk sammenhæng - virker rimelig, men er også et omfattende projekt,
som en jubilæumsbog, der hovedsagelig bygger på sekundære kilder, selvfølgelig vanske
ligt kan indfri. Det kunne have været pointeret stærkere, at der var forskelle indenfor
håndværkergruppen, f.eks. mellem mestre og svende, samt at disse forskelle blev for
stærket op gennem forrige århundrede. Svendenes antal steg, og der blev for den enkelte
ikke udsigt til at kunne blive selvstændig mester, således som det tidligere havde været
håndværkerens livsperspektiv. Der kom en stor gruppe håndværkere uden for lavene, der
var ansat på andre betingelser. Svendeforeningerne gled ind i den fremspirende fag
bevægelse, og den voksende gruppe af daglejere indeholdt en del forarmede håndvær
kere, ligesom en mængde håndværkere i 1860erne og frem måtte ty til det offentlige
fattigvæsen for at klare forsørgelsen af familien. Heroverfor stod de lavsbevidste hånd
værkere, »de agtede borgere«, med deres førindustrielle traditioner. Håndværkerstiftel
sen var i høj grad mestrenes forening og stifteiserne et forsøg på at opretholde gruppens
sociale status også i alderdommen.
Et andet problem i fremstillingen er, at hovedvægten helt klart ligger på de første
hundrede års historie, som allerede tidligere er beskrevet af C. A. Clemmensen. Clem-
mensen har i sin bog benyttet stiftelsens arkiv, hvis ældste dele, dog ikke den af Clem
mensen nævnte forhandlingsprotokol 1836-1907, siden 1958 befinder sig i Københavns
Stadsarkiv.
Nu foreligger der en nydelig og letlæst jubilæumsbog, der inspirerer til videre læsning.
Lykke Pedersen
Kai Lem berg: Alli’vel så elsker vi byen. København og regionen gennem 100 år. Arkitek
tens Forlag og Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse. 1985, 190 s., ill., kr. 198.
Plandirektør Kai Lemberg er ansat ved byplanlægningsafdelingen i Københavns kom
mune (Plandirektoratet). I denne egenskab har han været placeret nær beslutnings
tagerne ved planlægningen af Københavns udvikling siden midten af 1960erne. Det er
derfor rimeligt nok, at forfatteren i forordet karakteriserer sin bog som et
»personligt
forsøg (min understregning) på gennem et tilbageblik over 100 år at beskrive sammen
hængen« mellem Storkøbenhavns socio-økonomiske og politiske udvikling på den ene side
og bebyggelsesudviklingen i bred forstand på den anden side. Som den gode embeds
mand forfatteren er, forstår han dog at pakke sin holdning godt ind. Man leder således
forgæves efter en klar
personlig
stillingtagen til de mange problemer, Københavns ud
16
*
187