195 / 199
Anmeldelser
borgerhuse og sm åpalæer ved Harsdorfjs elever
og
C. F. Hansens Domhus
og beskriver
det hele som
en scene:
»rytmisk opdelt« og med »diskret individualitet« - en højere
enhed af
faglighed og besjæling.
- Det er dog
menneskelivet
på og ved torvene, han
interesserer sig for, både de talende (skrivende) og de beskrevne. Beboerne Kierkegaard,
Orla Lehmann og Troels-Lund kikker eller
kan kikke over til hinanden,
men ellers be
skriver de
torvelivet,
bl.a. med
sjoverne
- i hvilken anledning forfatteren
associerer
(hvad han ofte gør) til, hvordan den sjusket påklædte digter-professor Poul Martin Møller
en dag i 1837 på hjørnet af Gammeltorv (mærk: tid og sted) blev antaget for sjover. -
Forfatteren er fiks med sine steds- og tids-sammenbringninger af personer, men ærlig
nok. Et sted udbryder han om Kierkegaard og Poul Martin Møller: ». . .
det ville være
dejligt et øjeblik at have dem forenet på torvet
«. - Et andet sted nøjes han med at konsta
tere, at tre beboere, Lehmann, Kierkegaard og A. S. Ørsted repræsenterer
tre a f tidens
hovedsynspunkter
(vel nationalliberalismen, individualismen og konservatismen).
Kapitlet slutter med en
iscenesættelse
af to nationalhistoriske hændelser ved Nytorv-
Gammeltorv og omegn: starten af
folketoget
til slottet i 1848 og
sejrsindtoget
i 1851 gen
nem æresporten - som stod netop dér: Begge dele
under den surmulende Kierkegaards
vinduer
- og oplevet af andre udfra deres vinduer. Altsammen tekstligt dokumenteret.
Mange Københavns-elskere og -kyndige vil med fryd lade sig inspirere af denne bogs
»stat op af graven, du slægt som døde« til at gense
stederne
på en om ikke ny så dog for
nyet måde.
Så må de bære over med, at billedteksterne
to
steder er byttet om, at det er Tivoli-
Bazaren fra 1865 og ikke den første, der er afbildet, samt at hele kildehenvisningsappara-
tet er overmåde læseruvenligt.
Paul Nørreslet
Miranda i Danmark. Francisco de Mirandas danske rejsedagbog 1787-1788 ved Haavard
Rostrup. Forlaget Rhodos 1985. Indbundet kr. 288. 322 s., ill.
Historiske Meddelelsers læsere har i 1983 stiftet bekendtskab med Miranda, da Hans
Chr. Bjerg bragte et uddrag af dagbogens københavnske del, ca. en trediedel af teksten.
Af pladshensyn skal der derfor ikke her forklares om Miranda og hans rejse, men blot
huskes på, at hans forargelse over de rædsler, han så i danske fængsler, gav stødet til en
fængselsreform. Det var også væsentligst af pladshensyn, at der kun blev bragt uddrag af
teksten her i Hist. Medd., selvom uddrag sjældent kan give læseren det samme udbytte
som den fuldstændige tekst. Ligegyldigt hvor omhyggeligt et uddrag tilrettelægges, vil
der altid mangle dele, der er vigtige for forståelsen.
Men nu er der kommet en fuldstændig oversættelse. Haavard Rostrup har fået hjælp
til oversættelsen fra spansk af Kirsten Schottlånder, og der skal ikke lyde andet end ros for
denne oversættelse. Mirandas sprog er ramt meget fint, af og til med en forældet ven
ding, så læseren får fornemmelsen af 1700-tallet.
Dagbogen omfatter tiden fra 21. december 1787 til 29. marts 1788, fra Miranda gik i
land i Helsingør til han kom til Pløn. Opholdet i København varede fra 23. december
193