HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn

Anmeldelser

den økonomiske krise, stagnationen (også på planlægningsområdet), de politiske indgreb

og ikke mindst marxismens opgør med funktionalismen »som instrument for kapitalens

beherskelse af byggesektoren«. Desurbaniseringen - den nærmest lovmæssige udvikling

af storbyerne, hvor bykernen langsomt affolkes til fordel for befolkningsvæksten i yder

områderne - tildeles en central rolle, bl.a. karakteriseret ved det store boligbyggeri i

fingerplanens sydvestlige del, Køge Bugt-området. Det er vel først og fremmest de skær

pede politiske konflikter mellem de lokale græsrodsbevægelser og de traditionelle politi

ske myndigheder, der berettiger til, at perioden 1980-85 får sit eget kapitel 8. Hoved

vægten ligger her på de mange (uløste) problemer af social, økonomisk og miljømæssig

karakter, som den moderne storby med et vigende befolkningsunderlag står over for ved

slutningen af dette århundrede.

Forfatteren lægger afgørende vægt på den generelle økonomiske udvikling. Det er

gjort ud fra den materialistiske grundopfattelse, at »den fysiske planlægnings udvikling,

rolle og resultater må ses i nøje sammenhæng med produktionsforholdene« (s. 12). Data

ophobningen (hvortil der savnes et register over arkitekter og bygninger) og den deskrip

tive fremstilling af de politiske og økonomiske kræfters styring af Københavns udvikling

betyder dog, at det er svært at gennemskue, hvordan en så centralt placeret person som

Lemberg vurderer Københavns fortid, nutid og fremtid. Selv om det muligvis er uretfær

digt over for forfatteren, er Lembergs bog et markant udtryk for planlæggernes vanske

ligheder ved at finde et ben at stå på, når det gælder København og omegns udvikling.

Det er forholdsvis klart, at Lemberg er kritisk over for ejendomsrettens og det private

initiativs dominerende rolle i byudviklingen. Som kontrast skildres Christiania og græs

rodsbevægelserne med sympati, ligesom Lemberg priser beboerdemokratiet i det almen

nyttige boligbyggeri, der placerer Danmark mellem »de mest avancerede lande« (s. 128).

Det sidste synspunkt får desværre også forfatteren til at fremhæve det socialdemokratiske

prestigeprojekt Brøndby Strand over for nabokommunen Vallensbæks parcelhusudbyg

ning uden »samlende identitet« (s. 142). Det må her være tilladt at spørge, hvor Lemberg

finder den samlende identitet i Brøndby Strand og lignende byggerier, med mindre han

tænker på fremmedgørelsen, sociale problemer og indvandrerghettoer. Og konsekvensen

i forfatterens holdning til ejendomsretten er svær at få øje på, når det i forbindelse med

behandlingen af Brøndby Strand forties, hvordan den offentlige ejendomsret her har

prioriteret politiske hensyn højere end hensynet til bymiljø og mennesker. Netop stor

byggeriet langs Køge Bugt står i skærende kontrast til de senere års forsøg på decentrali

sering og tilbagevenden til samlokalisering af bolig og erhverv, en udvikling Lemberg

efter alt at dømme vurderer positivt.

For en historiker er det rart at se, at teoretisk og historisk engagerede arkitekter og

planlæggere som Steen Eiler Rasmussen, Peter Bredsdorff og amerikaneren Lewis Mum-

ford fremhæves i bogen. I sin glæde over Brøndby Strand-byggeriet skulle Lemberg så

måske have nævnt, at netop Steen Eiler Rasmussens planer om en lav parkbebyggelse ved

Brøndby Strand måtte vige for den kommunale (socialdemokratiske) jordspekulation

samme steds. Det ville have været et godt og personligt vidnesbyrd om, hvordan arkitek

ternes og planlæggernes visioner gennem hele 100-året har måtte bøje sig for den økono

miske og politiske virkelighed.

Niels Peter Stilling

189