194 / 199
Anmeldelser
På et andet plan synes hovedemnet at være
muligheden a f at bringe et stykke fortid
nær,
dvs. at komplementariteten mellem nutids
iagttagelse
og fortids
eksistens kan
brydes
- tilsyneladende ved en slags lad slentren med en art listige lynindfangninger af »øje
blikke« plus næsten umærkelig sammennitning af disse til et levende, virkeligt hele. Det
siges med en art pseudobeskedenhed i forordet: »I »Kongens København« har det moret
mig at følge bl. a. Søren Kierkegaard gennem hovedstadens gader. Uden filosofi og uden
mål, bare for et øjeblik at fornemme, hvordan det kan have været at eksistere i den
klassicistiske by bag den grønne vold.«
Indbefattende forordet er der femten kapitler, hvoraf de første fire er almene og prin
cipielle, kap. 5-11 er stedligt tilknyttet København inden for voldene, mens de fire sidste
drejer sig om hovedstaden uden for voldene og havnen: Christianshavn, Østerbro, Nørre
bro og Vesterbro. »Øjeblikkene« leveres foruden af Kierkegaard og Kollerød - og foruden
fotoerne med billedtekster - af utallige andre, f. eks. med Vilh. Bergsøe som Christians-
havnekspert (koleraen), Julie Sødring og Friederike Brun som Østerbroeksperter samt
Henriette Lund og O. B. Wroblewsky som Nørrebroeksperter, mens Vesterbro er liciteret
ud på mange. Af andre markante bidragydere kan nævnes Goldschmidt, Frdr. Ham-
merich, Køpke, Lundbye, Troels-Lund, P. V. Jacobsen, J. Pienge, Sibbern og Hans
Brøchner.
Jeg vil eksemplificere bogens arbejdsgang ved at isolere
kap. 5. »Set fra Nytorv«
- jo
den lokalitet, der husede Kierkegaards fødested og i en periode voksenhjem.
»Set fra«
er
et symptomatisk udtryk, også vedr.
fotoerne med forfatter-billedtekster
.
Fotoet s. 48 viser
både det hus, hvorfra Kierkegaard
så,
og det, hvorfra Poul Martin Møller
så
i sit sidste
leveår. I teksten til billedet s. 50 af Kierkegaards hus understreges det, at han som voksen
»havde lejligheden over den høje stue ind mod Domhuset« - altså
den præcise synsvinkel.
Fotoet s. 51 gælder atter Poul Martin Møllers bolig: »Når Poul Martin Møller om mor
genen så ud ad sine vinduer . . . lå torvene nogenlunde som her. I morgenlyset ser
man . . . «;
præcist
(omend forkert, da skyggerne viser, at det er eftermiddag!). Fotoerne
s. 53 og 54 fokuserer på Domhuset, med »streng romersk stil« og »enevældens barske
ansigt« - en dobbelthed af
faglighed og besjæling
- sammenlign vedr. det sidste med, at
han et sted i ordteksten har suppleret en faglig billedtekstlinie om, at Domhuset og Frue
Kirke (begge af C. F. Hansen) »forudsætter hinandens eksistens«, med, at »som to stands
personer taler de to vældige huse med hinanden på tværs af vrimlen ved deres fod«. Den
(torve-)vrimmel - som ordteksterne dvæler så meget ved - ses ikke på noget Nytorv-
Gammeltorv-foto, hvorfor forfatteren i kapitlet s. 58 har inddraget et foto af Højbro
Plads med
amagerkonerne
til at bøde på mangelen. Også et foto af Garderhusarkasernen
ved nuværende Esplanade (s. 65) med beredne husarer er inddraget, formentlig til påvis
ning af, hvad Nytorv-Domhusets
autoritet
hvilede på. - En egentlig beskrivelse af huse
nes arkitektur er ellers henvist til ordteksten.
I
ordteksten
må forfatteren selv tage sig af beskrivelsen af
husene,
da guldalderskriben
terne slet ikke synes at have lagt mærke til, hvordan et nyt København efter branden
1795 og bombardementet 1807 skød op om dem. Han
har
skrevet grundigt og fagligt
derom vedr. hele byen (i kap. 3, »Det klassiske København«), men har i kap. 5 særlige
passager om
husene på Nytorv-Gammeltorv
-
her dog nærmest som
kulisser
omkring de
mennesker, der boede der eller færdedes på og over torvene. Han nævner rækker af
192