188 / 199
Anmeldelser
1
Alt i alt synes jeg, det er en god lille bog med mange overraskende og sjove oplysninger.
Tematiseringen af stoffet er efter min smag i for høj grad bestemt af kilderne, og det kan
ind imellem være svært at finde den røde tråd. Jeg ville have foretrukket en mere strin
gent brug af kilderne, f. eks. at alle relevante oplysninger vedr. undervisning og metode
var blevet samlet i et afsnit. Forfatterens beklagelse over ikke at kunne bringe udsagn fra
børnene om, hvordan de oplevede deres »asyltid«, kan jeg kun dele. Dette kunne man jo
have afhjulpet ved at gå længere op i tid, i stedet for at koncentrere sig om de første 10-
15 år. Endelig savner jeg oplysninger om kilder og om samtidig og nutidig litteratur om
asylbevægelsen. Jeg synes, det er trist, at dette ikke er kommet med, for det er helt klart,
at forfatterne trækker på et stort materiale, som også andre barndoms- og institutions
historikere kunne have glæde af at stifte bekendtskab med.
Ning de Coninck-Smith
Steffen Linvald: Haandværkerstiftelsen i 150 år (Stiftelsen fo r gam le Haandværksmestre
og deres Enker i trange Kaar). 1835-28. januar-1985. København 1985.
Håndværkerstiftelsen har i anledning af sit 150 års jubilæum udgivet en jubilæumsbog,
skrevet af Steffen Linvald. Selve oprettelsen af stiftelsen skete som et samarbejde mellem
36 forskellige håndværkslav. Håndværkerne havde ikke - som f. eks. embedsmændene -
pension til at sikre alderdommen, og den offentlige forsorg var utilstrækkelig og ikke
særlig attraktiv. Den private velgørenhed og hermed oprettelsen af legater og »milde
stiftelser« blev en af forrige århundredes fremherskende borgerlige måder at afhjælpe
omsorgsproblemer for de ældre i byerne, så de undgik den offentlige fattighjælp. Hånd
værkerstiftelsen, der kom til at ligge på hjørnet ved Ny Kongensgade/Filosofgangen
(Vestervoldgade), var en af de første stiftelser i denne bølge, hvor det var lavshåndvær
kere, der stod bag opførelsen. Senere fulgte adskillige stiftelser, både mester- og svende-
stiftelser. Steffen Linvald beskriver denne udvikling ved at knytte stifteisernes historie
sammen med den almindelige offentlige forsorgs udvikling i København, samt med den
ændring, der skete med håndværkernes stilling som følge af loven om næringsfrihed
1857.
Som sagt lå den første stiftelse inden for voldene, og de billige lejligheder og friboliger
var forbeholdt lavsmestre og deres enker. Boligernes indretning, med kammer og køkken,
beskrives ligesom det ordensreglement, som beboerne skulle underlægge sig. De måtte
bl. a. ikke huse overnattende gæster eller have familiemedlemmer logerende, og der blev
holdt øje med, at de holdt ro og orden. Hertil var ansat en opsynsmand, der samtidig
havde ret til at drive spækhøkerhandel for beboerne.
Senere kom andre stiftelser til. Først blev »Alderstrøst« på Nørrebrogade opført i 1862
-63, senere anlægget i Møllegade. Disse to karréer blev anlagt uden for voldene, og der
var tale om store anlæg med flere funktioner samlet: vaskehuse, rullestuer, værksteder -
Møllegade havde endvidere et bibliotek og forsamlingssal. Håndværkerstiftelsen udvide
186