![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0192.jpg)
Anmeldelser
Kjeld Kayser har gjort den interessante iagttagelse, at gavlkvisthuset er sjældent i
Nordtyskland, men til gengæld har stor udbredelse i nedersachsiske byer som Ghttingen,
Munden og Bad Soden-Allendorph og forklarer dette forhold som en påvirkning fra de
mange udenlandske håndværkere, der kom til København i genopbygningsårene og de
danske håndværkeres vandringer i Europa. Der gøres dog opmærksom på, at typen også
forekom i Danmark i slutningen af 1600-årene.
Kayser nævner trappehuset til Kronprinsensgade 14, opført mellem 1792 og 1796 som
et af de sidste bindingsværkshuse i København, men kommer ikke ind på den konkrete
årsag til at bindingsværksbyggeriet ophørte. Det skyldes, at det endelig ved rentekam
merbeslutning af 24. juni 1795, gentaget i rådstueplakat af 4. juli samme år blev påbudt,
at alle ydermure herefter skulle være af grundmur. Alligevel giver bogens »vejviser« flere
eksempler på langt senere byggeri i bindingsværk (fig. 150, 168 og 183).
Til de bekendte katastrofer i byens historie, brandene i 1728 og 1795 samt bombarde
mentet i 1807 føjer Kayser en fjerde: 1950ernes omfattende saneringer, der totalt ryd
dede uvurderlige bygningskulturelle værdier først og fremmest i Adelgade og Borger
gade. En sammenligning mellem husene i den foreliggende bog og den eneste publicerede
undersøgelse af et enkelt hus i saneringsområdet (H. H. Engqvist: En gård i Adelgaden,
1958) viser omfanget af dette tab.
Det er en svaghed, at det righoldige illustrationsmateriale nu er snart 20 år gammelt;
meget ser anderledes ud i dag. Et enkelt hus i vejviseren over eksisterende bindingsværk
(Nyhavn 55, baghuset), der tilmed var fredet, er nu nedrevet. Det er muligt, at bogen
kunne have forhindret flere nedrivninger, hvis den var udgivet straks efter undersøgelsens
afslutning. Ikke desto mindre må vi glæde os over, at den nu foreligger. Den har afhjul
pet et stort savn.
Allan Tønnesen
Hans Edvard Nørregård-Nielsen: Kongens København. En Guldaldermosaik. Gylden
dal. 1985. 287 s., ill., 290,- kr.
Bogen er skrevet af en kunsthistoriker, der også er velbevandret i litteratur, bistået af en
fotospecialist, Ole Woldbye, der bl.a. har sørget for en fælles grå-gylden toning af de
mange gamle Københavns-fotoer, alle forsynede af forfatteren med billedtekster, der har
en selvstændig funktion i værket.
Bogen er en højere enhed af
faglig afhandling
(særlig det arkitektoniske stof, men
også sammenstillingen af bydelskarakteriserende facts - kvarter for kvarter) og noget, der
ligner
et stort lyrisk digt,
hvor mosaikken af samtids-tekstcitater (fra erindrings- og skøn-
litteraturtekster) indeholder en række af, til bestemte
københavnske steder
knyttede,
»øjeblikke
«, der som varierede motiver peger hen på et unævnt tema, der - i hvert fald på
ét plan - vedrører
Guldalderens København,
forstået som perioden ca. 1830-55 - med
Søren Kierkegaard-citater
og -omtale som en rød tråd fra første til sidste side, men des
uden med tilløb til at lade
Ole Kollerød-
citater og -omtale være et løbende modspil her
til. Det sidste aspekt er desværre blevet ved tilløbet.
191