197 / 199
Anmeldelser
De mangfoldige facetter er fremstillet både fornøjeligt og velfunderet. En detalje som
at Holbergs noget yngre kollega, jomfru Biehl, er gjort til enke, ville kun have glædet
damen 1Illustrationerne er en lige så god kombination af gængse og ganske utraditionelle
ting som teksten og omfatter blandt andet et stik af det sneglegangssmykkede »Musikkens
Tempel«, som kan have inspireret Christian IV til Rundetårn, samt et par blade af
Metropolitanskolens julehæfte 1923 med bidrag fra gymnasiasterne Piet Hein og Scher-
fig. Helt vidunderligt er billedet af den lille jernbane, der i 1906 flyttede det kgl. bibliotek
tværs over bibliotekshaven.
Jens Fleischer har taget brodden af den kritik, der kun alt for let kan rettes mod et
værk som dette, ved som i de foregående bind at understrege, at der er tale om et skøn
somt udvalg af emner. Men man får oftere lejlighed til at glæde sig over hvad der er med,
end at ærgre sig over hvad der mangler. Og det er mest det øvrige materiales kvalitet, der
får én til at savne endnu et par historier, om f.eks. reformationen og dens forspil i den
belejrede og hungrende hovedstad, eller stormen på København. Sidstnævnte er strejfet,
men ikke sat i forbindelse med Stormgade.
Værre er, at vanskelighederne ved at udforme afsnittene som selvstændige enheder og
få dem på plads i det alfabetiske system uden at spilde alt for mange spalter på gentagel
ser, har medført at flere emner er skjult under henvisninger til andre, eller spredt på så
mange artikler, at det kan være svært at bevare overblikket. I denne forbindelse kan man
kun beklage, at redaktionen ikke har stået mål med det arbejde, der er lagt i teksten.
Krydshenvisningerne er temmelig tilfældige og det iøvrigt udmærket opdelte register
mangelfuldt. Forholdet forværres af at de samme navne optræder i flere forskellige
udgaver, som Valdemarsgade/Valdemarsoe/ eller Sophie Amalienborg/
Charlotte
Ama
lienborg. Vartov er uden forklaring, men yderst konsekvent, stavet Var
torv.
Og tager
man turforslagene med, bliver det ikke bedre. Landmandsbanken på Holmens Kanal
kan ved opslag under adressen identificeres som Den danske Bank, men Bakkehuset kan
hverken findes under adresse eller egennavn, fordi tekst og registre kalder det »Gamle
Valby Bakkehus«. Krydshenvisninger mellem tekst og turkort ville afbøde disse besvær
ligheder og bidrage til at placere de forskellige detaljer. Et sidste hjertesuk gælder de
manglende målestoksforhold på de ellers meget overskuelige kort. Den stakkel, der star
ter fra Hovedbanegården til Søndermarken i den tro, at det svarer til en tur omkring
Slotsholmen! Et oversigtskort med de forskellige ture indtegnet, kunne også have været
en hjælp.
Det er synd, at de rent praktiske forhold forringer bogens opslagsværdi. Men fejlene
skulle nødig forhindre bogen i at blive købt, læst som en god roman og brugt, som guide
og til at blive klogere på København og på en kultur, hvor vi alle, københavnere eller ej,
har del.
Ulla Kjær
Hans Henrik Fafner: Amagerhanen. Tellus, København 1985. 62 s. kr. 97,60.
Der er skrevet mange bøger om danske privatbaner, og de bærer alle præg af at være
skrevet af jernbaneenthusiaster med stor interesse for teknik, køreplaner o. 1.
195