181 / 199
Anmeldelser
Richard Willerslev1 var den første, som brugte tællingsmaterialet i 1855, 1872 og 1882
og gjorde dette til grundlaget for sin fremstilling af den industrielle udvikling frem til
1880. Han forsøgte som bekendt at rokke ved den traditionelle opfattelse, at det indu
strielle gennembrud først kom efter 1870 ved at pege på de nybrud, der allerede var sket
mellem 1855 og 1872.
Grundlaget for Svend Aage Hansens2 studier af de lange linjer i den økonomiske udvik
ling var hans beregninger af bruttofaktorindkomsten fra 1818-1920. Han kom derved
frem til, at skulle man pege på et gennembrudstidspunkt, måtte det være på 1890erne.
Ole Hyldtoft har som grundlag for sine studier skabt en statistik, der bygger på samme
tællinger som dem Richard Willerslev brugte, men han har suppleret disse tællinger med
tal for virksomheder og deres arbejdere så langt tilbage som til 1831 og så langt frem som
til 1914. For de ældre tals vedkommende har han bygget på fabriklisterne for Køben
havn. I den anden ende har han kunnet benytte Danmarks statistiks tællinger i 1897,
1906 og 1914. Han har samlet oplysninger fra årene 1831, 1839, 1847/48, 1855, 1872/73,
1882, 1897, 1906 og 1914. Han har således etableret en industristatistik, der dækker et
betydeligt længere tidsrum end Willerslevs.
Og ikke nok med det. Den ovenævnte industristatistik har han kombineret med en
statistik over den mekaniske kraft i det samme lange åremål. Allerede Povl Bagge gjorde i
sin opposition mod Richard Willerslevs disputats opmærksom på de muligheder, der lig
ger i de oplysninger, som kan hentes ud fra brandtaxationerne og brandforsikringsarkiva
lierne. Ole Hyldtoft har grebet denne tanke og gennemført det overordentlig tidrøvende
arbejde, som det er at hente oplysninger herfra om anvendelse af mekanisk kraft, hvor
det ikke har været muligt at få dem fra industritællingerne eller fra andre nemmere til
gængelige kilder. Etableringen af disse to statistikker har virkelig været et kæmpemæs
sigt arbejde, og vi kan ikke være Hyldtoft taknemmelig nok for det grundlag, som her
med er skabt for videre studier af den industrielle udvikling i det 19. århundrede.
På grundlag af de to hovedtabeller har Hyldtoft kunnet danne sig et overblik over
industriudviklingen i den meget lange periode. Hans hovedkonklusion om forløbet er, at
den danske industrialisering er sket som en jævn og behersket udvikling, skønt med op
sving fra 1840erne, mellem 1865 og 1875 og fra 1890erne.
Med de således etablerede tal for virksomheder, arbejdertal og mekanisk kraft som det
primære grundlag, har han også kunnet give oversigter over udviklingen fordelt på
brancher. De rummer oplysninger om antallet af virksomheder inden for disse, deres
arbejdertal, mekanisering, virksomhedernes størrelse og arbejdskraftens sammensætning
på de tidspunkter, som statistikken dækker. Der rekonstrueres således et billede af
industristrukturen og udviklingen heri over tid. Den beskrivelse af forholdene, som tabel
lerne giver basis for, er suppleret med oplysninger fra den trykte litteratur og fra hids
skrifter m.v. om virksomheder og brancher, arbejdere og arbejdsforhold og om hoved
træk i den teknologiske udvikling for kraftmaskiner, for så vidt den har kunnet belyses på
dette grundlag. Dette er hovedstammen i bogens videnskabelige bidrag, og det er et
beundringsværdigt stort og givende arbejde, som Hyldtoft her har gjort.
Til disse afsnit er knyttet korte afsnit om den demografiske udvikling, om urbaniserin
gen og hovedtræk i udviklingen i landbruget og byggeriet, hvis efterspørgsel åbenlyst har
påvirket industriens udvikling.
179