177 / 199
Anmeldelser
parallelliseres [med de tyske byers reformationskampe]« (s. 100), og forfatteren ser klart
begrundelserne herfor, men vil ikke des mindre forsøge en »forsigtig parallelliseren«, ud
fra den rigtige iagttagelse at det især var i lavskredse, snarere end i rådet, reformationen
»i sin mere kompromisløse form« havde vundet fodfæste, »mens rådet fremtræder ner
vøst og tilbageholdende« (stadig s. 100).
Bogen er en undersøgelse af Københavns og Malmøs råd i deres politiske virksomhed,
anskuet som udfoldelse af en klart klassebestemt interessepolitik, i forhold til reforma
tionsspørgsmålet i særdeleshed. Det er en undersøgelse der hviler på et meget omfat
tende, trykt og utrykt materiale, den inddrager reformationshistorie, Danmarks indre
politiske historie, udenrigspolitikken, handelshistorien, og er klart socialhistorisk bevidst.
København og Malmø indtog en særstilling blandt rigets købstæder, ved at være større og
mere dynamisk prægede, orienteret mod storhandelen især med hansestæderne, og lig
hedspunkterne mellem disse to byer er mange, samles næsten symbolsk i den kends
gerning, at Skt. Petri Kirke i Malmø til forveksling har lignet den middelalderlige Vor
Frue Kirke i København.
På denne baggrund er det et vigtigt og i nogen grad overraskende resultat af Henrik
Lundbaks undersøgelse, at de to byers reformationshistorie udviser meget væsentlige for
skelle. Bystyrets overtagelse af det øverste ansvar for gudsdyrkelsen i Malmø var en
kendsgerning et stykke tid før de beslægtede, interessante problemer meldte sig i Køben
havn, og her blev de vel at mærke ikke løst på nogen måde der med den bedste vilje kan
kaldes klar. Det skyldes utvivlsomt den meget væsentlige forskel i de to byers stilling,
hvad den kirkelige organisation angår, i Malmø er der kun sognegejstlighed, men i Kø
benhavn findes der ved Vor Frue Kirke et kollegiatkapitel, en pendant til Roskilde Dom
kapitel, repræsenterende en virksomhed og et underliggende ejendomskompleks som
havde en fasthed der går langt ud over sognekirkernes sjælesorg.
At have gjort opmærksom på denne forskel, er i anmelderens øjne en større fortjeneste
end hvad bogen i øvrigt bringer til belysning af byrådenes klassetilhør og reformationens
socialhistoriske betydning. Der kan ikke råde tvivl om, at spørgsmålet om gudsdyrkelsens
indretning har været genstand for politisk forhandling mellem borgerskabet på den ene
side og byens øvrighed (borgmestre og råd) på den anden, men heraf følger dog ikke at
reformationen for sit hele væsen kan karakteriseres politisk, f. eks. som en tidligt-borger-
lig revolution. Forfatterens oplæg til den social-politiske analyse af dette reformations
historiske forløb er da også mere vidtrækkende, end de forsigtige konklusioner ved under
søgelsens slutning viser sig at være.
For så vidt var det københavnske råds undsigelse af kongen, i rykkerskrivelsen 2.
november 1530, langt mere interessant end hvad det københavnske borgerskab foreslog
til løsning af det konkret foreliggende problem. At rådet, i umisforståelige vendinger,
påpeger det ufuldkomne i, hvad der kan kaldes kongens kirkepolitik - halvheden i den
valgte løsning, at der var gennemført en entydig løsrivelse fra Rom, uden at der var
gennemført nogen entydig tilslutning til nogetsomhelst andet i stedet - forekommer at
være en politisk handling af en vis dristighed. Den understreges i sin vigtighed af, at
rådet - i tilfælde af at der ikke fra kongemagtens side ydes det forønskede, kvalificerede
modspil - ønsker sig fritaget for sin opgave, i København at holde Hans Nåde en lydig
almue for.
175