14 / 260
4
næppe nok nogen Brist i Morgenens Stemning, om man mødte
en F lo k a f Slaverne fra Stokhuset. Man va r saa vant til det
Syn. Under en »Slavesergent«s Kommando rykked e de frem
for at vande eller for at udbedre Volden, og i Mellemstunder
solgte de deres Børster, T ræ skeer, Legetøj og andet Fritids
arbejde. Slaverne med Lænken om Benet og Dragten i de to
F a rv e r va r uadskillelige fra Fyrrernes København indtil hen
imod Periodens Slutning.
Jævnlig saa man selve
Caroline Am a lie
spadsere paa Vol-
Prospekt af K øbenhavn, set V est fra, med U dsigt over det Terræ n, hvorpaa Tivoli senere blev anlagt.
I Forgrunden til venstre F rihedsstøtten, i Baggrunden Christiansborg.
(Efter Maleri af
I. C. Dahl,
henim od 1820).
den med sine Hofdamer, medens røde L ak a je r fulgte efter i
nogen Afstand. Hun g ik langsomt og værdigt, i ophøjet Maje
stæt. En anden a f Hoffets faste Vo ldgæ ster va r Arveprins
Ferdinand
, — »Nante«, som hans Kæ lenavn lød ude i B e fo lk
ningen. Hilsende til alle Sider trippede han a f Sted med smaa,
raske Skridt. Store Bededagsaften, under den almindelige Vo ld
gang, havde han gærne sin Gemalinde med, og saa maatte
han sagtne Farten.
Bededagsaften paa Volden! Den staar for senere Slægter
som Indbegrebet a f alt, hvad Fyrrernes København havde
taget i A rv fra en svunden Tid. Den Aften »lugtede man