309 / 437
UDDRAG AF BREVE FRA G. A. HAGEMANN
21
af 30. Maj 1904 følgende Udtalelse: »...R ichard s (den bekendte amerikanske
Kemiker, Professor ved Havard) har jeg i sin Tid brevvexlet med; han
har nærmet sig meget til min Opfattelse af Forholdet mellem Varme og
Volumenforandringer ved kemiske Processer. At T id e n ikke indgaar i
den thermodynamiske Hovedsætning, er jeg ganske klar over, men i Affini-
tetsbegrebets Udtryk bør den indgaa, selv om det er vanskeligt at finde
dens Betydning experimentelt. . . «.
I Vinteren 1905 er Hagemann igen paa Rejse, denne Gang Syd paa til
Sicilien. Et Brev fra Taormina, dateret den 2. Marts 1905, er skrevet paa
Hotellets Brevpapir med et Billede af Taormina og dens Omegn, hvor man
ser Ætna i det fjærne. »Billedet vil give Dem et ganske svagt Begreb om
Skønheden af vort nuværende Opholdssted, men ogsaa kun et svagt, thi
Ætnas grønne Fod og hvide, isglinsende Top, og det blaagrønne Hav og
alle de vexlende Farver og Belysninger i Luft og Bjerge — derom kan intet
Billede fortælle Sandheden Her er jo halv Sommer om Dagen, lidt
køligt om Aftenen, men altid vidunderligt. Jeg begynder at klatre lidt
paa Bjergstierne, og Driveriet bekommer mig godt. Jeg har en Følelse af,
at jeg ser frejdigere paa Livet, men fæstnet er denne Følelse dog endnu
ikke. Jeg haaber den bliver d e t ...« .
Lidt senere i samme Maaned rejser Hagemann tra det internationale
Taormina til det paa denne Tid af Aaret mennesketomme Termini. Her
studerer han Menneskelivet: »...Sicilianerne er flittige paa Marken, flittige
i deres Værksteder og man ser dem ikke ledige, men Varmen, Solen fører
det med sig, at man bevæger sig langsom!. Og saa er alt jo offentligt Liv
— enten rent Gadeliv eller dog for aabne Døre eller rettere Porte. Fiskernes
Hjemkomst fra Arbejdet paa Havet morede det mig igaar al se. Fangstens
Indbringelse (Sardiner) var højst m a lerisk ...«.
I Efteraaret samme Aar træffer vi Hagemann paa Rejse i Rhinegnene.
I Brev, dateret Bingen den 19. Oktober 1905, skriver han: ». . Det er ganske
vist en sen Aarstid at berejse Rhinen paa, og meget af det man kan gøre
om Sommeren, maa man lade ligge, men der er saa mange Fordele ved
Aarstiden, at jeg dog mener, at disse er de langt overvejende. Men natur
ligvis godt Vejr maa man have! Thi i Regn og Rusk kan man absolut
intet foretage sig og saa er Borupgaard langt at foretrække. Men naar Solen
skinner eller blot titter helt ned engang imellem, saa er en Vandring langs
Floden eller helt ind imellem de mange smaa Kløfter, der aabner sig ud
mod Floddalen, saa henrivende, at man ikke kan tænke sig det smukkere.
Er det Elysiums Pragt og Farverigdom man ser til alle Sider, man skulde
tro de!, og i den lette, kølige Luft kan man rigtig strække ud — ganske
anderledes end under Sommersolens brændende Straaler! Vor Tur til