312 / 437
3 4
UDDRAG AF BREVE FRA G. A. HAGEMANN
selv dybe Saar, saa der er vel en Lægedom ogsaa for mig deri; men paa
det behagelige, og saa synes det mig, frugtbringende Samarbejde, der nu
ophører den kommende 1ste Februar, mellem os — jeg mener paa det Savn
dette Samarbejdes Ophør vil medføre for mig — bøder det ik k e !...«
Her er et lille Brev fra Borupgaard i Sommeren 1912, der viser,
hvorledes han gik op i Livet der ude: » . . .V i blev i Aftes enige om, For
valter Nielsen og jeg, at idag skulde Hveden køres ind efter den Tørring,
det sidste Døgns tørrende Vind havde givet den; men saa i Nat brød der
ved 4-Tiden et Tordenvejr løs over vore Hoveder, og det gav den mest
øsende Regn, vi endnu har set i Aar — blot mellem 4—8 hele 15,3 Milli
meter Regn, og senere har det fortsat med Smaabyger. Saa holder vi da
Helligdag i Stedet for Arbejdsdag! Alle, ogsaa Folkene føler dette som en
stor Sorg, ingen synger eller fløjter — gaar blot og ser mørke ud. Det har
jeg nu gjort hele Morgenstunden, og jeg har været ude at føle paa Kornet
— saa maa jeg have en lille Opmuntring — og jeg skriver til Dem. . .«.
Til andre Tider fryder Hagemann sig over Livet derude; en Foraarsdag
skriver han: » ...Id a g er her behageligt paa Borupgaard, mildt og varmt,
Kyllingerne og jeg trives d e rv ed ...«.
I ovennævnte Brev fra 1912 kommer han ind paa Forhold vedrørende
Ordningen af Undervisningen i teknisk Kemi, og han slutter: »...R egn en er
endnu ikke holdt op, saa jeg kunde saamænd for den Sags Skyld godt blive
ved med at skrive, men jeg ser, at den gamle Direktør-Adam er ved at
komme op i mig, og det maa han ikke. Andre Tider, andre Tanker er nu
engang Livets Lov og Fremgangens Betingelse. Den maa vi gamle ikke
blande os ind i. . .«.
Verdenskrigen var ofte i Hagemanns Tanker. I det sidste Brev, som
jeg har opbevaret — det er fra Julen 1915 — skriver han: » ...M e n hvor
ser det dog sort ud i Europa. Trediveaarskrigen kan vist ikke have været
mere ødelæggende end denne 15 Maaneders Krig har været. Og dette er
Civilisation!. . .«
Man kan forstaa, at han, hvis hele Livsvirksomhed gik ud paa at op
bygge, ikke fattede Meningen med Krigen og dens voldsomme Ødelæggelse
af Mennesker og Menneskeværk.