317 / 437
LIDT OM HAGEMANNS FORHOLD TIL KOLLEGIET I DETTES FØRSTE AAR
29
D en 9. M arts 1909.
— — — Om jeg har drømt det eller virkelig set det, skal jeg lade
staa hen, men der maa være en Hane — vist varmt Vand — et eller
andet Sted — jeg tror over en Udskylningsskaal — der mangler Haand-
tag. Bed L. se efter om det er saa, og er det rigtigt, da at finde Haand-
taget og at faa det fastsat.
Nogle Ganglamper trængtes til at viskes af, kan De sige til L. Og
blev Værkstedet lidt renere og ordentligere var det ikke til nogen Skade,
bør L. underrettes om. Og Strygejernene med Haandtag maa have en
fast Plads — kom med en Ide dertil.
Haand- og Barber-Spejle kommer imorgen i to eller tre Størrelser.
Vil De fordele dem. — Besten paa Lager.
Deres hengivne
G. A.
H a g e m a n n .
At Hagemann virkelig drømte om Kollegiet i dettes første Periode er
troligt nok; men at han i Drømme skulde kunne se, at der manglede et
Haandtag paa en Hane, hvilket ved nærmere Undersøgelse viste sig virkelig
at være Tilfældet, lød lovlig spiritistisk i mine Øren. Den skruede og ube
stemte, for Hagemann usædvanlige Udtryksmaade er sikkert fremkaldt ved
Hagemanns Frygt for, at det i vore Øjne ikke skulde findes passende, at
han selv gik og kiggede efter saadanne Smaating.
Hagemann elskede i Begyndelsen at vise Kollegiet frem til sine Be
kendte Søndag efter Søndag kunde han gentage den samme Opvisning fra
Kælder til Kvist. Og her blev Detaillerne heller ikke forbigaaede. Selv de
mindste Ting blev i Kraft af Hagemanns store Interesse for alt Kollegiet
vedrørende saa betydningsfulde, at de var egnede til Fremvisning. Lodret
under mit Værelse paa 2den Sal laa et Kælderrum, hvori fandtes en lille
Skopudsemaskine, bestaaende af en roterende Børste trukket af en Elektro
motor, et ganske primitivt Apparat, som en moderne elektrisk Skomager
svend nok vilde rynke paa Næsen af. Søndag efter Søndag paa samme
Tid sendte Motoren i nogle Øjeblikke sin fine, syngende Tone op til mig
og bragte mig til at falde i Staver over den Kendsgerning, at Manden, der
stod i Spidsen for saa mange store industrielle Virksomheder med Tusinder af
snurrende Hjul og vidunderligt indviklede Maskiner, nu igen stod i Kælderen
og var stolt over at kunne sætte den lille simple Maskine i Gang til Frem
visning for sine Gæster. Ret længe varede det ikke, før den spinkle Tone
hørte op. Saa var det Tid for mig at begive mig paa Vej ned mod Spise
stuen, hvor Hagemann om lidt vilde staa med Kaffen og Kagerne. Og jeg
vandrede ned ad Trapperne med Bevidstheden om at handle i Hagemanns
Aand ved baade at søge Forstaalse af Livets Mærkværdigheder og dog ikke
derfor forsømme Lejligheden til at faa min Part af Livets reelle Værdier.
A. H.