322 / 437
34
ET ÆVENTYR
Da fik jeg dette brevet, som jeg har liggende her foran mig paa bordet,
mens jeg rabler med denne erindring:
K øb en h avn d. 29. N ovbr. 1908.
H r . S v e i n u n g S v a l a s t o g a .
Rauland. Telemarken.
Deres Brev af 24. Okt. og Brevkort af senere Dato har jeg mod
taget — det første, da jeg for kort Tid siden kom hjem fra en Rejse i
Sydtyskland. Dette er Grunden til, at det ikke har laaet Svai.
De 200 Kr., som jeg i sin Tid sendte til Fru Aanonsen blev, da
De ikke ønskede at modtage dem, anvendte af Fruen paa anden Maade.
Kollegiet er fuldt belagt og kan kun erhverves af unge Mennesker, der
for Malernes Vedkommende maa studere ved Kunstakademiet i Køben
havn og have Anbefaling derfra. Der er kun to Pladsei ledige foi
Malere, og disse er Isengst besatte med to talentfulde unge Menneskei.
Der er formentlig ingen Udsigter til ledige Pladser i de nseimeste Aai.
De ønsker 50 Kr. for det Billede, Fru Aanonsen sendte herned. I
det Haab, at dette Beløb kan være Dem til Nytte, sender jeg det indlagt.
Ærbødigst
G . A . H c t g e m a n n .
1
Jeg var ydmyget. De 50 kroner brændte mig i fingrene! Jeg fik ikke
levende ro, før de var vel paa vei nedover mot Danmark igen. Taalte dem
ikke her indenfor fjeldrækken i mit rige. Og saa fik jeg ro. Saa var det
ende paa den historien! Jeg var fri og kunde synge igen. — Men du for
underlige verden. Der fik jeg atter et brev! Og med de samme rare store
bokstaverne. Jeg læste med en tryg følelse dette brevet. Der stod ogsaa
kjære Hr., istedetfor bare Hr. som i de forrige:
K øben h avn d. 11. D ecbr. 1908.
K j æ r e H r . S v e i n u n g S v a l a s t o g a .
Deres Brev af 6/12 har jeg modtaget med de deri indlagte 50 Kr.
Det glæder mig, at Deres Brev har bekræftet det gode Billede, jeg
havde dannet af og om Dem, og det er mig kært, at ogsaa De har
faaet et andet og bedre Syn paa mig. Det skulde glæde mig, om Fremtiden
vil bestyrke det indbyrdes gode Indtryk, og om vi, gennem en lillle Brev-
vexel kan forme et Venskab — et Venskab, som det saadan kan blive
mellem en ung Mand, der begynder Liv et og en g amm e l, som afslutter det.
De vil opgive Malerkunsten og overtage Deres Faders Gaard. Gid
denne Beslutning maa bringe Dem Lykke. Kunsten bringer kun de
Færreste — de særligt benaadede, de udvalgte Ære og Fordel — Lykke?
Har man Øje for Naturens Skønhed, er Naturen et Lykkens Fornyelses
Bad, som man aldrig forgæves søger til! Og saa vil De skrive. — Jeg
er Chemiker af Studium og forstaar kun lidt af Kunstens Hemmelig