324 / 437
36
ET ÆVENTYR
linjerne nu. Jeg forstaar hans betænkeligheder. — Ved at sløjfe ordet kjære
foran hr. kommer han straks med vilje mer paa afstand. — Det er saa ialt
rned det, naar et helt menneskelivs tærninger skal kastes, da skal dei mot
til at gripe ind i spillet. Selv om en har hjærtet paa rette sted, saa kan een
saa let komme til bare at gøre ugildt. — Tænk bare for alle de tankerne
her mellem linjerne i disse brev! Dette her er nu et av de interessanteste
ogsaa de t:
K øben h avn d. 18. Sept. 1909.
H r . S v e i n u n g S v a l a s t o g a .
Rauland. Telemark. Norge.
Dit Brev af 9. September har jeg rigtig modtaget, og takker jeg der
for. Jeg kan blot sige dertil, at du takker alt for meget for, hvad der
rettelig tilkommer dig.
Du tænker paa at anvende de 50 Kr. til et Besøg her i København.
Summen forslaar vist ikke dertil, men mere er dog vist det, at besøger
du Malerisamlingerne her, saa kommer vel din gamle brændende Lyst
at blive Maler op i dig igen, og saa er vel dit Livs Tærninger kastede.
Hvad vil bringe dig mest Lykke i Livet: Dine store stille Skove eller den
store Bys Arbejde og Kampe.
Men hvad du end, efter modent Overlæg vælger, saa ønsker jeg, at
det maa blive til din Udvikling og Glæde.
Din hengivne
G . A . H a g e m a n n .
Brevet virket som det var tænkt: afkjølende. Dog virket det ikke koldt,
og var det endnu mindre. Jeg følte meget godt varmen, som slrømmed ut
av de siste ord. Men jeg lot mig ikke afskrække. Jeg hadde nu engang
sat mig i hodet, at jeg vilde ta mig en tur borten om fjerne blaa fjeldene
og se, hvor stor den øvrige verden var. Det hørte med til drømmen det,
fra jeg var en næve stor. Jeg hadde nu engang faaet uroen i nng med
morsmelken saavelsom hjemkærligheden. Naar jeg hadde prøvet verden,
saa kanske jeg kunde slaa mig til ro hjemme. »Naar barnet faar sin vilje
frem, saa græter han ikke«. Noget lignende har jeg skrevet, ser jeg av svaret,
jeg fik.
Nu kommer jeg til det brev, som lyser mest av godt humør og lune.
Trods det er skrevet i det sene efteraar med regn og slud og lange aftener :
K øben h avn d.
u / 10
1909.
K j æ r e V e n !
Dit Brevkort af denne Maaneds første Dage har jeg modtaget, og
ser jeg deraf, at du vil hente forøget Kjærlighed til dine store Skove
ved at besøge København. Maaske du har Bet! I al hald vil jeg bede
dig underrette mig nogen Tid før du kommer om dit Besøg, thi saa kan