328 / 437
BORUPGAARD.
H
v o r
m an g e er der ikke, der bed re end je g k a n skrive om B o r u p g a a id ,
G.
A. H a g em a n n s vidunderlige S omm e rh jem gennem mere end 16
Aar. I B o r u p g a a r d s Gæ stebog v rim le r det med N a vne p a a betydelige Mænd
og Kvinder, som er blevet mod tag e t d erud e med den g am le Ex c ellen ce s
enestaaend e Gæstfrihed. Men denne M ind ek ran s sk a l jo flettes a f Kollegiets
A lumner, og s a a m a a d a den sidste a f disse, der i længere T id nød S omm e r
ren s S kønh ed derude, skrive om det, der kund e være forbeholdt f. Ek s . en
K a rl Gjellerups Pen, den, der i 1. Udg. a f »R om u lu s « g av s a a skøn t og
væ rd ifu ld t et B illede a f H a g em a nn i yngre Aar.
J e g h a r endnu rejst for lidt, til at je g h a r kunnet tøle p inefuld H jemve
efter mit Fæ d re la n d , men je g h ar dog rejst nok til at kend e den V em o d s
følelse, der k a n gribe en en Aftenstund, n a a r en fremmed E g n s Skønh ed
rigtigt ud folder sig for en. J u s t som det er allerherligst, som det syng er i
en a f Glæde ved, hvad m a n ser, k an dette V emod d u k k e frem, og m an k a n
k omm e til at længes efter den Natu r, hvori m an h ar Rod. F o r mig, der
er født og opvok se t p a a S jæ lland , k an dette Vemod k omm e til at sam le sig
om et Billede a f B o r u p g a a r d , som je g s a a det i de herligste Jun iaftene r.
Der gives g an sk e simp e lt ikke noget skønnere Sted i N o rd sjæ lland end
P arken , L un d en og Ud sig tshø jen p a a B o r u p g a a r d s Mark. Det er der alt
samm en , det S jæ llænd e ren længes efter, n a a r h an er i det fremm e d e : Den
lille B ø g eskov med K ra t og F u g le s a n g , Sundet, Markerne med de kønne
u bundne B lom ste r mellem Ko rnet og de grønne Skove s om R amm e om B il
ledet. F o r mit Øje d ukk e r Haven frem, stor og velholdt som en Herre-
g a a r d sp a rk , men h jemlig som en P ræ ste g a a rd sh a v e . J e g ser dens hv idb lom