310 / 437
»Loreley« i Dag var en saadan vidunderlig Vandring. Og saa er her men
nesketomt. Baade paa Veje, Udsigtspunkter og Hoteller er man næsten ene
— ikke et eneste »famos«, »wunderschön« til at ødelægge det Skønne. Vin
høsten er nærmest forbi, men jeg har set nok af den til at tilfredsstille mig.
De smaa Druer gider man næsten ikke spise — de kan aldrig taale Sam
menligning med en god Pære hjemme. Men her er kønt paa Vinbjergene,
og der er Liv og Lystighed, naar den sidste Drueklasse er bragt h jem ...« .
En Del af Foraaret 1906 tilbragte Hagemann og hans Familje i Svejts,
hvis storslaaede Natur han beundrer. »...Skønheden af Montreux og dets
Omgivelser kan ikke let overdrives. Snelagte og mægtige staar Bernerober-
lands Kæmpebjerge paa Søens Sydside, medens dens Nordside kranses af
venlige Bjergskraaninger med Byer og Svejtserhuse...«.
I Vinteren 1906—07 plagedes Hagemann som saa ofte før af en haard-
nakket Bronchitis, for hvilken han søgte Lægedom i Sydens Sol. Fra Nizza
skriver han den 25. April 1907: »...D e tte skal blot fortælle Dem, at del
milde, varme Klima her har gjort mig godt, og at Bronchitis-Følgerne er
ved at forsvinde, saa jeg antager, at jeg, naar jeg lidt ind i Maj igen vender
Rejsen mod Nord og henimod den 10. kommer til København, vil være
væsenlig over denne ækle, langvarige Sygdom. Jeg driver her etter Noder,
læser lidt Aviser, Breve og Arrhenius’ »Världarnes utvikling« og skriver en
kelte Breve — ellers bestiller jeg aldeles intet, spiser, sover, spaserer og
kører — saadan gaar Dagen for lille Lise! Og mærkeligt nok længes jeg
ikke efter at bestille noget. Jeg gad vide om jeg overhovedet kan mere og
om det f. Eks. ikke var det ene rigtige, at jeg trak mig tilbage fra d. pol.
Læreanstalt. Det er jo i saa Henseende umuligt at taa sandfærdige Raad
selv fra gode Venner, som jeg regner Dem til, saa jeg vil ikke bede om
Deres Raad. At der er smukt her i Nizza og
dens Omegn kan jegkun be
kræfte, men jeg holder nu engang dog mest af Danmark. — blot Vinteren
ikke var saa lang og ubehagelig for mig. . .«.
Det var de
ensomme, stille Steder, Hagemann helst søgte paa sine
Rekreationsrejser.
I Efteraaret 1908 træffer vi ham og hans Hustru
paa Hotel Kohlhof i Heidelbergs Omegn: ». . . Ensomt, ogsaa ensomt
fordi her kun er et Par Gæster os foruden, bor vi her paa Kohlhof ca. U/g
Times Køretid fra Heidelberg, saa højt oppe som det omtrent er muligt at
komme her, omgivet af de herligste Bøgeskove, hist og her afbrudt af Gran
eller Fyrreplantninger — alt i det vidunderligste Efteraarsvejr og i Efteraars-
klædning. Foran Hotellet er der en aaben Dal med Frugttræplantning —
Tusinder af Æble- og Kirsebærtræer, og om Morgenen til helt hen paa
Formiddagen ligger Taagen som en Sø nede i Dalen, medens vi her nyder
det vidunderligste Solskin og vandrer omkring i de pragtfulde Skove. Ikke
2 2
UDDRAG AF BREVE FRA G. A. HAGEMANN