102 / 219
A. N. H V I D T
Kanonerne stod bag brystværnet, hvis øverste del, kronen, dan
nede voldens højeste punkt, og hvorfra den skrånede ned mod
graven, idet der dog var en lille afsats, inden den mødtes med selve
vandspejlet. Denne afsats, i fæstningssproget kaldet bærmen, skulle
tjene til at optage nedstyrtet jord fra volden under beskydning, så
ledes at denne jord ikke fyldte graven op og gjorde den passabel.
Ved fæstningens armering i 1 91 4 blev bærmen ydermere udnyttet
til anbringelse af pigtrådshegn, men dette var ikke forudset i
i88o’erne alene af den grund, at man ikke dengang anvendte eller
kendte pigtråd, i hvert fald ikke til militære formål.
Mens voldens højde varierede fra 4 til 7 meter alt efter det
terrain, den var anlagt igennem, og de jordmasser, det var nød
vendigt at udgrave for at give den våde grav tilstrækkelig dybde
og bredde, hvad der igen afhang af grundvandsforholdene, var
denne gravs mål konstante langs hele fronten, 16 meter bred i
vandoverfladen og bunden 6 meter med en vanddybde varierende
fra 2,5 til 3,5 meter. Til denne vandhindring føjedes en oversvøm
melse af terrainet foran Husumenceinten, tilvejebragt, dels gennem
en opstemning af Harrestrup å, dels ved tilledning af vand fra
Utterslev mose.
Som omtalt kunne graven overalt flankeres —beskydes og be
lyses —i sin længderetning fra de fra fjendens side betragtet skjulte
kaponiérer, der kunne være enkelte, d.v.s. med een skudretning eller
dobbelte med skudretning til to sider, altså holdende to frontstyk
ker under ild. På den anden side af graven lå glaciset, en jord
kappe, der umærkeligt dannede en flad bakke fra forterrainet op
mod graven, således at volden set fra fjendens side næsten gik i
eet med terrainet, og i allerhøjeste grad vanskeliggjorde observation
af nedslag fra en mod volden rettet ild fra fjendens side. I den
mod graven vendende side af glaciset var der udskåret en anden
afsats, »den dækkede vej«, der muliggjorde færdsel af egne styrker
100