97 / 219
K Ø B E N H A V N S B E F Æ S T N I N G 1 8 8 6 - 1 9 6 2
og dertil grunden og halvdelen af det næste plus forskelligt artilleri
materiel - men det vidnede om en offervilje, når det gjaldt landets
forsvar, som gjorde et betydeligt indtryk, dels på modstanderne, dels
i udlandet.
Fæstningens bestanddele
Så meget om fæstningens forhistorie. Vil man nu rette blikket mod
det, der faktisk kom ud af hele sagen, kan det gøres mest konse
kvent ved at betragte eller gennemgå fæstningsfronterne en for en,
og indledningsvis gøre sig klart, at København havde i alt fire
fæstningsfronter fra det øjeblik, anlæggene var fuldført i den ud
strækning, det nu engang blev muligt, og indtil landbefæstningen
gik ud af historien ved lov af 12. marts 1920.
De fire fronter var:
Vestfronten, fra Køge bugt i en svag bue uden om Avedøre—
Brøndbyøster-Rødovre-Husum til Utterslev mose.
Nordfronten, fra Gladsaxe over Bagsværd-Kongens Lyngby—
Dyrehavens sydlige del - Sundet.
Søfronten, fra Klampenborg (senere Tårbæk)-Charlottenlund—
indsejlingen til Københavns havn-øst om Refshaleøen til Kastrup.
Fra 1895 med Middelgrunds Fort som fremskudt værk, der i 1909-
16 indgik i en ydre linie, som i de år fuldførtes med forterne på
Saltholm Flak og ved Dragør og batterierne på Saltholm og ved
Kongelunden som faste punkter.
Sydfronten, oprindeligt Christianshavns Vold, hvis forsvar dog
straks ved krigsudbruddet i 1 91 4 lagdes frem til en feltbefæstet
stilling tværs over Amager for i 1916 yderligere at blive fremskudt
til Amagers sydkyst med Dragør Fort og Kongelunds Batteri på
henholdsvis venstre og højre fløj.
Det blev således vest- og nordfronten, der kom til at udgøre det
95