95 / 219
K Ø B E N H A V N S B E F Æ S T N I N G 1 8 8 6 - 1 9 6 2
ten og på Amager. I de følgende fem år søgtes nu dette forslag op
højet til lov, idet der hele tiden foretoges større og mindre ændrin
ger i planen, hvis hovedidé dog forblev urørt.
Det blev et kendeligt reduceret forslag, som ministeriet Estrup
endelig i 1885-86 tog skridtet til at virkeliggøre, oprindelig på
»forventet tillægsbevilling«, derefter som årlige bevillinger på Krigs
ministeriets administrative budgetter, da Folketingets flertal ikke
ville stemme for forslaget.
Den følgende fremstilling drejer sig således om den fæstnings
ring, der her skabtes, suppleret med nogle ubetydelige udbygninger
de følgende 20 år og endelig de, her må man med rette bruge ordet
gigantiske, armerings- og klargøringsarbejder, der ved 1. verdens
krigs udbrud igangsattes for at gøre fæstningen København krigs
klar. Arbejder, hvis udstrækning nutiden dårligt kan fantasere sig
til, og som kun lod sig udføre, fordi vi ved krigens udbrud indkaldte
og sammendrog en hær, der på et vist tidspunkt havde en styrke
af 65.000 mand, og hvis hovedkræfter var samlet i og om Køben
havn, hvorved der var en omfattende og i virkeligheden gratis
arbejdskraft til disposition i meget lang tid.
Den ny landbefæstnings politiske baggrund
Fæstningens påbegyndelse i 1886 var præget af to forhold, der
også må kendes, da de begge satte deres stærke præg på såvel an
læggenes udstrækning som deres senere politiske skæbne.
Da ministeriet Estrup som ovenfor anført ikke kunne få Folke
tingets stemmer til befæstningens gennemførelse, men kun Lands
tingets, tog det sagen i sin egen hånd og tilvejebragte de fornødne
midler gennem provisoriske bevillinger, en foranstaltning, der kom
til at give navn til de senere så meget omtalte »provisorier« og
93