![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0092.jpg)
A F A. N. H V ID T
K Ø B E N H A V N S B E F Æ S T N I N G 1 8 8 6 - 1 9 6 2
Københavns historie kan ikke skrives, uden at det nævnes, at byen
»fra tidernes morgen« har været befæstet, eller, om man vil, om
givet af fæstningsværker, der skulle hindre fjender i at trænge ind
i byen. Da byen er rigets hovedstad, har denne sikring af den til
sigtet andet end at beskytte borgerne i almindelighed. Byens rolle
som residensstad og sæde for landets regering og efterhånden til
lige som det kulturelle, kommercielle og militære tyngdepunkt har
i høj grad aktualiseret tanken om en beskyttelse gennem fæstnings
anlæg.
Byens fronter til såvel land- som søsiden har da også bogstaveligt
siden Absalons dage været beskyttet af befæstninger, omend der i
perioder har været fri adgang ad landsiden. Dertil kommer, at der
siden 19 16 har været tale om beskyttelse af en ny front, om man
vil »luftfronten«. Mens det sidste landbefæstningsværk gled ud af
tjenesten i 1920, og det sidste søbefæstningsanlæg strøg kommando
i 1962, så eksisterer der den dag i dag en dækning af den køben
havnske luftfront i form af permanente værker rundt om byen.
medens en invasion gennem terrainet eller over søen forudses imøde
gået gennem mobile enheder af hær, flåde og flyvevåben.
Det var Frederik I II og Christian IV , som befæstede den nyere
tids København, idet de endnu eksisterende voldanlæg fra Kastellet
gennem parkanlæggene til Christianshavns Vold skyldes disse to
monarker. Disse anlæg tjente byen i krig og fred, indtil de 1867,
nøjagtig 700 år efter, at Absalon befæstede byen, desarmeredes og
90