93 / 219
K Ø B E N H A V N S B E F Æ S T N I N G 1 8 8 6 - 1 9 6 2
udgik af byens forsvarsplaner. Dog skal det nævnes, at Christians-
havns Vold lige til 19 16 påregnedes anvendt i tilfælde af fjendtlig
trussel mod byen af en på Amager landsat styrke.
Efter de gamle voldes opgivelse
Efter nedlæggelsen af den gamle befæstning mod landsiden i 1867
lod man dog ikke spørgsmålet om en beskyttelse af København stå
hen; umiddelbart bevaredes store dele af de til den nedlagte land
befæstning hørende værker mod søsiden, hvortil kom nedsættelsen
af forskellige kommissioner til overvejelse af en ny befæstningsplan.
Disse kommissioners nedsættelse og arbejde må ses i lyset af det
indtryk, det havde gjort, da englænderne i 1807 havde kunnet
lamme den ufuldstændigt forsvarede og delvis overrumplede hoved
stad og dermed knække rigets modstandsevne. I endnu friskere
erindring sad mindet om den trussel, som østrigske flådekræfter i
sommeren 1864 havde udøvet i vore farvande. Frygten for en land
gang med påfølgende overrumpling af København, på et tidspunkt,
hvor Hærens hovedstyrke var samlet på Fyn, var måske den af
gørende faktor, der bevirkede, at vi søgte og gik ind på det sønder
lemmende fredsdiktat, som blev 1 864-felttogets udgang.
Fra fagmilitær side måtte det jo klart fremhæves, at jo mere be
skyttelse hovedstaden kunne få i form af permanente fæstnings
anlæg, jo mindre ville dens forsvar trække på Hærens feltenheder,
der således kunne anvendes mere frit andetsteds i landet —med ryg
gen dækket.
Dertil kom ræsonnementet om at holde ud i en eksistenskamp,
der, selv om hele landet i øvrigt faldt i fjendens hænder, kunne
føres fra og om København, indtil højere eller venligtsindede jor
diske magter kunne ile os til hjælp —jævnfør 1659.
9 1