94 / 219
A. N. H V I D T
Det er nødvendigt at sætte sig ind i disse tankesæt, hvis man
overhovedet skal kunne forstå, at et land med så begrænsede mili
tære magtmidler, som Danmark dengang kunne udvikle, i det hele
taget tænkte på at bygge en kæmpefæstning, som København jo
under alle omstændigheder ville blive - og blev.
Den første befæstningskommission, der nedsattes i 1872, kom
ikke af stedet. Den næste i 1879 og den næste igen i 1882 fik ud
arbejdet hovedtankerne i den plan, der i slutningen af i88o’eme
toges op til virkeliggørelse - mere eller mindre barberet og reduce
ret, men i sig selv uangribelig sund og gennemarbejdet og klar til
endelig komplettering, når som helst der var politisk eller økono
misk mulighed derfor. 1872-kommissionens idé, udformet i en be
tænkning, som Ingeniørkorpset udarbejdede til et forslag, baserede
befæstningen på en »enceinte« fra Kalvebodstrand vest for Dam
hussøen til Hellerup og en fortlinie nogle kilometer foran. Da
Krigsministeriet ikke mente, der kunne skaffes midler til denne
plan, blev den kraftigt beskåret, men nåede alligevel ikke længere
end til i 1873 at blive forelagt som lovforslag i Rigsdagen, der lod
den afgå ved døden i et udvalg.
Forsvarskommissionen af 1879 tog så spørgsmålet op på ny. Det
kan som et kuriosum bemærkes, at kommissionen havde daværende
kronprins Frederik (Fr. V I I I) til formand, hvad der vel igen kan
tjene til forklaring på den levende interesse, hvormed den høje for
mand, senere som konge, fulgte landbefæstningens skæbne, der
endeligt afgjordes i hans regeringstid (1909).
Den ny kommissions idé baseredes også på en enceinte mod vest,
dog fremskudt til den linie, hvor den også senere blev bygget, og
dertil en svagere enceinte mod nord, hvortil knyttedes en fortrække
mod nordvest og en oversvømmelse af strækningen »Lyngby enge«
- Galopbanen. På basis af disse tanker udarbejdedes i 1881 et fuld
stændigt forslag, hvori tillige indgik nogle forter foran Vestencein-
;
92