98 / 219
A. N. H V I D T
politisk omtumlede fæstningsbyggeri, fordi disse fronter byggedes i
provisorieårene 1 886-94, efter hvilket tidspunkt der faktisk ikke blev
gjort noget for at udvide eller modernisere dem - modsat søfronten,
der udbyggedes i flere tempi, og som på ingen måde mødte en
modstand, der turde sammenlignes med den, landfronterne blev
udsat for.
På et tidspunkt, 1909, da det ikke var muligt at opnå selv den
beskedneste bevilling til afhjælpning af de mangler, der var trådt
klart frem ved landfronterne, skaffedes der flertal i Rigsdagen for
en bevilling på 11 millioner til søfrontens udbygning. Og 1 1 mil
lioner var i 1909 mange penge.
Vestfronten
Denne front må reelt betragtes som to fronter, alene af den grund,
at dens nordlige del havde front mod nordvest med en ombøjet
flanke, der endog vendte mod nordøst. Den omtaltes da også altid
som Vestenceinten og Husumenceinten, sidstnævnte den nordlige
del, men hele anlægget dannede dog en sammenhængende vold
med våd grav foran og ligger den dag i dag, trods forskellige ind
hug, i sin oprindelige skikkelse, der hvor den med megen møje
blev anlagt i årene 1888-92.
I voldens grundrids indgik forskellige systemer, allerede dengang
kendt af enhver fæstningskonstruktør, men blandt dem var der et
nyt, af oberstløjtnant E. J. Sommerfeldt udformet rids, som tilførte
Københavns vestvold en dengang sensationel styrke. Det vandt al
mindelig anerkendelse herhjemme som »den sommerfeldtske front«
og nåede tillige at blive kendt og anerkendt i udlandet som »den
danske front«; et af de mange eksempler på, at vi har vist vejen
frem i militære spørgsmål og set stormagter og mindre magter tamt
-eftergøre den danske løsning (se i øvrigt side 1 2 1 ) . Ideen i hele
9 6