104 / 219
A. N. H V I D T
Den til voldens forsvar beregnede besætning bestod af Fæstnings
artilleriregimentets 3. bataljon, der betjente alt artillerimateriellet
med tilbehør (bl.a. signal- og lysmateriel), og dertil en infanteri
styrke, der dels varetog sikkerhedstjenesten foran volden og i til
fælde af angreb på denne besatte det truede afsnit for at imødegå
et stormangreb og i tilfælde af indbrud foretog de modangreb,
som kunne neutralisere en fjendtlig indtrængen. Til denne be
sætning kom så mindre enheder ingeniørtropper. Alle disse styr
ker var af Hæren tilvejebragt gennem almindelig udskrivning i
henhold til værnepligtsloven, men derudover indgik der to formatio
ner af frivillige, ikke længere værnepligtige, eventuelt frinumre, der
havde stillet sig til Forsvarets rådighed i krigstilfælde, og som flit
tigt øvede sig i deres fritid. Det ene var »Kjøbenhavns Skyttefor
enings Rekylkorps«, som havde specialiseret sig i betjeningen af de
lette maskingeværer og småkalibrede kanoner, der indgik i grav
forsvaret som bestykning i kaponiérerne, den anden styrke var »De
frivillige Maskinister« - hovedsagelig studerende ved Danmarks
tekniske Højskole i København, som, endnu ikke udskrevet til
værnepligtens aftjening, havde påtaget sig at betjene det ofte meget
primitive og vanskeligt håndterlige lysmateriel med tilhørende
maskiner til strømfremstilling. Et job, som disse unge teknikere
især kunne have forudsætning for at gøre god fyldest i. Nogle
af byens frivillige infanterienheder, f.eks. Kongens Livjægerkorps
(1 91 2-37) var også påtænkt anvendt i forbindelse med Vestvol
dens forsvar, i visse situationer også Akademisk Skyttekorps (1866-
1 937 ) s om end meningen om dette korps’ samlede anvendelse gav
anledning til mange opfattelsesmodsætninger.
Fæstningsartilleristerne var i fredstid indkvarteret i de to lejre
og den ene kaserne, der fandtes bag Vestvolden (Paradislejren,
Egbylejren og Husum Kaserne (se side 128). I krigstid eller ret
tere under angreb på fæstningen påregnedes hovedparten under
102