K Ø B E N H A V N S B E F Æ S T N I N G 1 8 8 6 - 1 9 6 2
bragt, som det hedder i det militære sprog, i de betonkasematter,
der i yderst beskedent omfang var indbygget som skudsikre rum i
volden. Nogle allerede, da volden anlagdes, andre i 1904, da da
værende krigsminister W. H. O. Madsen flyttede nogle krudtbe
holdninger, der lå under farlige forhold i kvarteret omkring Lange
bro, ud i volden (hvor krudtet skulle bruges), i nogle ved den
lejlighed indbyggede magasinrum, der som de øvrige magasinrum
blev tømt, når fæstningen klargjordes og ammunitionen fordeltes
rundt om til batterierne på og bag volden. Men 1904-magasinernes
indbygning i volden medvirkede til, at krigsministeren senere måtte
træde tilbage, da han jo ikke godt kunne benægte, at de nybyg
gede kasematter også kunne bruges af besætningen til underbrin-
gelse, når ammunitionen var ført bort. Dette fandt hans modstan
dere på tinge var en omgåelse af forliget af 1894, dengang fæst
ningsmodstanderne anerkendte fæstningen som et led i vort forsvar
og gik med til en lille årlig bevilling til dens vedligeholdelse, mod
at der ikke blev bygget yderligere på den. Hvad angår disse kase
matter, som 10 år senere, da volden var besat dag og nat i mere
end fire år, dannede en mere end velkommen beskyttelse for fæst
ningens besætning i de hårde vinternætter, da tænkte kun få af de
forfrosne soldater, der søgte ly i deres kakkelovnsvarme, på, at de
havde kostet en minister hans portefeuille.
Mens besætningen således kunne finde ly mod vejrliget i disse
kasematter samt i et stort antal tømmerafstivede jordhuler, der ind
byggedes i volden i 1 91 4 til supplering af opholdspladsen, især for
infanteribesætningen, forplejedes soldaterne på den måde, at der
hver morgen kørte et antal gullaschkanoner, de eneste, der kom
til anvendelse i Danmarks hær, ned langs voldgaden, med varm
kaffe; da kaffen slap op under 1. verdenskrig, med varmt øl, og
om aftenen med gule ærter og flæsk eller kødsuppe med oksekød.
Så fik hver mand sin lille blikkedel eller sit kedellåg fyldt og kunne
103