108 / 219
A. N. H V I D T
sætte sig i græsset og holde måltid med sin brød- og tørkostportion,
som også tildeltes een gang i døgnet. Livet var primitivt, men sundt
—sygdom hørte til sjældenhederne. På de andre fronter var primiti
viteten ikke så fremherskende, da de store forter havde ganske
anderledes bekvemmeligheder med køkken og messerum og tilpas
opvarmede kasematter, der var passende oplyst i de lange vinter
aftener for det vagtfri mandskab.
De her anførte betragtninger har den kampklare fæstning som
baggrund, således som besætningens kår havde været under angreb
eller belejring med fjendtlig ild over sig. I fredstid, også mens
sikringsstyrken var inde, kunne besætningen, bortset fra de døgn,
hvor der var alarmering og sammenhængende krigsmæssige øvelser,
nyde godt af komforten i lejretablissementerne bag vestfronten,
bortset fra de styrker, der havde vagttjeneste på afsnittene, og som
holdt til i huler og vagthytter.
Der kunne bruges mange sider i denne fremstilling på beskrivel
ser af mangfoldige tekniske enkeltheder, der knyttede sig til dette
voldanlæg, som må regnes for et af de største jordarbejder, der
nogensinde er udført i Danmarkshistorien og notabene på et tids
punkt, da man ikke kendte til gravkøer og bulldozere. Enhver, der
besøger området, kan ikke undgå at blive imponeret, og et sådant
besøg vil igen kunne udløse mange spørgsmål om de »mærkelige«
ting, man kan iagttage i dette endnu ret velbevarede anlæg. En
passant skal lige nævnes de mange »batardeau’er«, der opdeler den
våde grav i forskellige bassiner som følge af, at vandstanden, gra
vens overflade, skulle holdes på en ganske bestemt højde i forhold
til volden; men medens denne kunne få sine mål reguleret ved
hjælp af simple jordarbejder, måtte gravens vandspejl holdes i skak
ved hjælp af opstemninger. Og de blev altså foretaget ved sådanne
betonmure tværs over graven. For nu ikke at give en angriber lej
lighed til at bruge disse mure som spang over graven, var de dels
1 06