![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0111.jpg)
A. N. H V I D T
»armeringsbatterier«, som i øvrigt i næsten fuldt omfang kom til
udførelse i 1914.
Hertil kom, at der i nordfrontens forsvar indgik en omfattende
oversvømmelsesplan, til hvilken der ved anlægget blev truffet endog
betydelige forberedelser. Planen gik ud på i tilfælde af krig at over
svømme hele nordfrontens østlige afsnit, populært sagt hele ter-
rainet syd for Dyrehaven og dermed gøre en angribers fremtræn-
gen den vej umulig. Vandet skulle tages fra Furesøen, hvis vand
spejl man ville sænke i*/2 meter, hvorfor åen mellem Furesø og
Lyngby sø udgravedes til en kanal og ved Frederiksdal forsynedes
med et stort stemmeværk, hvis åbning ville muliggøre oversvøm
melsernes iværksættelse. Vandet skulle så føres gennem Lyngby sø
og derfra videre ad en kanal, der gravedes under Lyngby Hoved
gade og videre østpå syd om Ermelunden for at munde ud i Lyng
by enge, som var det første mål for oversvømmelsen, der skulle
ledes videre ned over Galopbanen og først slutte ved Strandvejen
(Klampenborg station).
Ordrupkrat-batterierne og Christiansholms Batteri havde som
hovedopgave at flankere oversvømmelsen (holde den under ild
vinkelret på angrebsretningen), Christiansholms derudover at lukke
passagen ad Strandvejen og Kystbanen. I oversvømmelsesprojektet
indgik også en plan om at lede vand, der ikke kom til anvendelse
på nordfronten, gennem en rende ned i Gentofte sø og derfra
videre til Utterslev mose og i forbindelse med en opstemning af
Harrestrup å at oversvømme Kagsmosen foran Husumenceinten.
Disse oversvømmelsesanlæg havde givetvis gjort en fjendtlig
fremtrængen meget vanskelig og ville uden tvivl have kunnet kana
lisere et direkte angreb på byen uden om selve oversvømmelserne
til andre afsnit af fronten, hvor man så kunne have koncentreret
forsvarets ildkraft. Men de kunne ikke betegnes som noget helt
pålideligt universal-forsvarsmiddel. Dertil krævedes at oversvøm
110