Previous Page  116 / 219 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 116 / 219 Next Page
Page Background

A. N. H V I D T

Lyngby Fort. Disse to forter var langt kraftigere bestykket end de

øvrige, da de havde større opgaver på grund af deres beliggenhed.

Da provisorierne sluttede i 1894 med et politisk forlig (se side

103), manglede nordfrontens fortrække endnu et værk på sin øst­

lige fløj. Da forliget satte bom for alt yderligere fæstningsbyggeri,

henlå nordfronten faktisk i 20 år med sit berømte hul, der i øvrigt

var identisk med Dyrehaven. »Hullet i nordfronten« voldte de an­

svarlige myndigheder mange bekymringer, da det muliggjorde en

fjendtlig fremtrængen gennem den alt skjulende Dyrehave lige til

oversvømmelsens nordkant, og under optrækket til 1. verdenskrig

prøvedes der fra mange sider at få »Fortet ved Den slesvigske Sten«

vedtaget. Men forligets ordlyd var ikke til at rokke ved, og til trods

for, at der gennem »Forsvarsindsamlingen af 1 91 3« i den 1 1 . time

inden krigen stilledes de fornødne midler til regeringens rådighed,

kom der intet ud af sagen. Der måtte ikke bruges penge på mere

fæstningsbyggeri til Københavns landforter. Men ejendommeligt

nok blev de indsamlede penge alligevel modtaget og brugt — til

landbefæstningen! Der anskaffedes betydelige mængder pigtråd,

projektører, kabler og redskaber - men fortet? Nej.

I 1914, da fæstningen gjordes (næsten) krigsklar, lukkedes hul­

let alligevel. Under indtrykket af den dødelige fare, landet svævede

i, glemte alle parter pludselig forligets strenge ordlyd, og en meget

kraftig feltbefæstningslinie byggedes i største hast tværs gennem

Dyrehaven. Nu modtog regeringen, der på det tidspunkt repræsen­

terede en langt mere fæstningsfjendtlig fløj end den regering, der

året i forvejen havde nægtet at bruge penge til permanente værker

i »hullet«, et klækkeligt beløb fra »Forsvarsindsamlingen«, og for

disse penge anlagdes et stort antal betonstøbte kaponiérer og kase-

matter i nævnte stilling, som på højre fløj støttede sig til det egent­

lig som kystfort anlagte Tårbæk Fort. Dette indrettedes, om end

dets hovedopgave var imødegåelse af et overrumplende landgangs-

1 1 4