121 / 219
K Ø B E N H A V N S B E F Æ S T N I N G 1 8 8 6 - 1 9 6 2
Søfronten
Dette frontafsnits historie adskiller sig på mange måder helt fra
landfronternes. Den bitre kamp i provisorietiden om Københavns
befæstning havde hovedsageligt sigte mod landbefæstningen. Om
søbefæstningens berettigelse var der ikke megen snak. De politiske
partier, der ønskede
al
befæstning fjernet - også søbefæstningen -
spillede kun en mindre rolle i de kampfyldte år. Da forliget i 1894
satte yderligere bom for udbygningen af landbefæstningen, og de
nu engang opførte værker blev sat på sultekur, blev søbefæstningen
også ramt, men forsvarslovene af 1909, der dømte landbefæstnin
gen til nedlæggelse i 1922, bevilgede et betydeligt beløb ( 1 1 - 1 2
millioner Frederik VIIl-kroner -f- 5 millioner til diverse kystbe
fæstningsanlæg, der også kom til at indgå i Københavns forsvar)
til såvel nyanlæg som modernisering af bestående værker. Og
medens landbefæstningen totalt nedlagdes i 1920, blev søbefæst
ningens berettigelse gennem de i 1922, 1932 og 1937 vedtagne for
svarslove atter og atter fastslået, omend udviklingen løb fra anlæg
gene, og bevillingerne hver gang reduceredes, således at befæst
ningens værdi til sidst var temmelig udhulet.
Det søbefæstningssystem, der kom til at indgå i den gennem
provisorierne anlagte landbefæstning, havde allerede ved dennes
påbegyndelse en vis form. I 1858-68 var der blevet bevilget en
del penge til Københavns beskyttelse mod fjendtlige flådeangreb,
så da »de gamle volde«, som omtalt indledningsvis i denne frem
stilling, i 1867 udgik af byens forsvar, lå der følgende søbefæst
ningsanlæg, som ikke berørtes af voldenes nedlæggelse:
På landsiden ved indløbet til havnen Ny Kalkbrænderi Batteri,
et primitivt jordværk for fire kanoner. På sin nuværende plads lå
det gamle fort Trekroner med stort set samme grundrids som
det i 1932 nedlagte stadig urørte værk, om end der senere udførtes